Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/11-11   -   Pressemeddelelse

Flere i løntilskudsjob

Flere og flere danske virksomheder ansætter folk i løntilskudsjob, fx i fleksjob. I 2008 havde hver femte danske virksomhed ansatte i løntil-skudsjob, og i 2010 var tallet steget til hver tredje. Det er især de små virksomheder, der står for stigningen.

En ud af tre danske virksomheder har folk ansat i job på særlige vilkår. Det gælder fx ledige, der som led i jobsøgningen kommer i midlertidig virksomhedspraktik, eller folk med nedsat arbejdsevne, der arbejder på fleks- eller skånevilkår. I 2008 havde kun en ud af fem danske virksomheder ansatte i løntilskudsjob.

Det er særligt de små private og offentlige virksomheder, der står for stigningen. Det viser SFI's årlige rapport om virksomheders sociale engagement.

Jobcentrene har besøgt flere små virksomheder
Meget tyder på, at jobcentrene har medvirket til at skabe en vækst i løntilskudsjobbene. 57 % af de små virksomheder fortæller i hvert fald, at de har haft besøg af jobcentrene i forbindelse med centrenes opsøgende arbejde. I 2008 var det tilsvarende tal 40 %.

Erfaring mindsker usikkerheden over for psykisk syge
Rapporten viser også, at stadig flere virksomheder har medarbejdere med psykiske lidelser. Ca. en tredjedel af virksomhederne svarer dog, at de er usikre på hvad det fører med sig at ansætte en psykisk sårbar person i virksomheden. Mange virksomheder efterlyser mere viden om området.

Tallene viser dog, at erfaring har en positiv virkning på forbeholdene: De virksomheder, der allerede har en eller flere psykisk skrøbelige ansatte er også dem, der ser mest positivt på at ansætte nye medarbejdere med psykiske lidelser.

SFI har siden 1999 udgivet en årlig rapport om virksomheders sociale engagement. Dette års undersøgelse bygger på interviews med 2.040 danske virksomheder.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Helle Holt, tlf. (mobil) 33 48 09 48 eller kommunikationschef Ulla Haahr, tlf. 25 37 36 51.

Relevant information

http://www.sfi.dk


Pressekontakt


Firma

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K., Danmark

  25 37 36 51
  25 37 36 51

http://www.sfi.dk

Modtag nyheder fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire