Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-11   -   Pressemeddelelse

Mange virksomheder laver ikke kønsopdelt lønstatistik

Højst en tredjedel af de virksomheder, der bør lave kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse, overholder loven. Virksomhederne kender ikke loven eller ved ikke, at de er omfattet. Det viser ny SFI-undersøgelse.

Folketinget vedtog i 2006, at virksomheder af en vis størrelse hvert år enten skal lave en kønsopdelt lønstatistik eller en udarbejde en redegørelse om lige løn. Formålet er at skabe synlighed og dialog om mænds og kvinders aflønning på de enkelte virksomheder og dermed styrke ligelønsarbejdet. SFI har nu evalueret loven for Beskæftigelsesministeriet, og hovedkonklusionen er, at en stor del af de virksomheder, der er omfattet af loven, ikke lever op til den.

Begrænset udbytte af loven
Højst en tredjedel af de omfattede virksomheder har lavet kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse. Heraf har stort set alle lavet lønstatistik. På mindst en tredjedel af disse virksomheder har der tilsyneladende stort set ikke været dialog om statistikken. Størstedelen mener ikke, at arbejdet har bidraget med ny viden.

Mangler viden om loven
De virksomheder, der ikke overholder loven, oplyser typisk, at de ikke har hørt om loven, eller at de ikke viste, at de var omfattet. Både ledere og medarbejdere på disse virksomheder mener desuden ofte, at der ikke findes problematiske lønforskelle mellem kvinder og mænd på virksomhederne.

Det skal være nemmere
"At hverken ledere eller medarbejdere mener, at ligeløn mellem de to køn er en relevant diskussion på deres virksomhed, bidrager givetvis til, at så mange virksomheder ikke er opmærksomme på loven," siger seniorforsker Mona Larsen, der står bag undersøgelsen. Hun peger på, at flere virksomheder formentlig vil overholde loven, hvis de får lettere adgang til lønstatistikken, og hvis de automatisk får besked om, at de er omfattet af loven.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Mona Larsen, 33480875, ml(at)sfi.dk. Kommunikationschef Ulla Haahr, 25373651

Relevant information

http://www.sfi.dk


Pressekontakt


Firma

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K., Danmark

  25 37 36 51
  25 37 36 51

http://www.sfi.dk

Modtag nyheder fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire