Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-12   -   Pressemeddelelse

Øget behov for specialiserede sociale ydelser

Med voksende behov for ydelser til handicapområdet, behandling af psykiske lidelser og hjælp til socialt udsatte er udgifterne hertil vokset de seneste 20 år. Væksten i udgifter til de specialiserede sociale ydelser er større end væksten i BNP og i de offentlige udgifter og øvrige sociale ydelser generelt.

Alt for tidlige fødsler udgør ikke længere den samme risiko som førhen for, at børnene dør som spæde. Til gengæld betyder det, at flere børn fødes med eller vil udvikle handicap som følge af den for tidlige fødsel. Det er blot ét eksempel på, at behandlingsmæssige fremskridt kan øge behovet for specialiserede sociale ydelser og dermed udgifterne til området.

Udviklingstræk medfører nye behov
SFI har i en ny undersøgelse afdækket en række faktorer, der påvirker behovet for de specialiserede sociale ydelser de sidste 20 år. Det er ud over flere handicappede børn fx, at flere med alvorlige handicap lever længere end tidligere.

Der er desuden kommet flere diagnoser og behandlingsmuligheder inden for psykiatrien - som igen har afstedkommet et stort uopfyldt behov for behandling af psykiske lidelser som ADHD, stress og spiseforstyrrelser.

Nye definitioner har også betydning
Undersøgelsen viser også, at fx ændringer af handicapbegrebet - som FN's handicapkonvention - og forståelsen af stress har påvirket omfanget af efterspurgte og udbudte specialiserede sociale ydelser.

Brug for overblik og bedre styring
Det er Kommunerne Landsforening, der har bedt SFI om at afdække disse faktorer for at skabe et overblik over området og dermed åbne for bedre styringsmuligheder.

Relevant information

http://www.sfi.dk


Pressekontakt


Firma

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K., Danmark

  25 37 36 51
  25 37 36 51

http://www.sfi.dk

Modtag nyheder fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater