25/10-12 - Pressemeddelelse

Behov for nye mål for arbejdsmarkedsparathed

Oplysninger om helbred, arbejdsevne, jobsøgning, alkoholmisbrug og psykisk sygdom kan bruges til at forudsige, om ikke-arbejdsmarkedsparate ledige vil komme tættere på arbejdsmarkedet. Det dokumenterer et nyt pilotprojekt fra SFI.

Mange kontanthjælpsmodtagere med fx dårligt helbred, psykiske problemer, nedsat arbejdsevne eller stort alkoholforbrug bliver vurderet som "ikke-arbejdsmarkedsparate". Selv om det kan have lange udsigter med at få et job, indgår en stor del af dem i forskellige former for beskæftigelsesindsatser. Men hvordan måler man, om indsatserne gør en forskel, når man nu ikke kan måle på, om de får et job?

Flere målepunkter
SFI-rapporten Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse beskriver et pilotprojekt, som peger på flere mulige målepunkter: Kontanthjælpsmodtageres helbred, arbejdsevne, jobsøgning og eventuelle alkoholmisbrug kan alle bruges til at måle arbejdsmarkedsparathed. Målene kan sige noget om, i hvilken retning kontanthjælpsmodtageren bevæger sig, for der er en klar sammenhæng mellem disse mål og graden af selvforsørgelse.

Det vil sige, at fx kontanthjælpsmodtagere, som drikker over 21 genstande om ugen, er markant mindre tilbøjelige til at komme til at tjene deres egne penge, end ledige der drikker under 10 genstande om ugen.

Psykiske problemer
Når det gælder kontanthjælpsmodtagere med psykiske lidelser, så er de mere tilbøjelige til at komme på førtidspension eller i fleksjob. Men der skal arbejdes mere, inden målene evt. kan bruges i praksis, vurderer SFI-forsker Henning Bjerregård Bach, der har lavet undersøgelsen:

"Pilotprojektet bygger på de lediges egne vurderinger. Der er behov for at få indkredset nogle flere dimensioner af fx psykisk helbred end blot de lediges egne vurderinger, så man får et mere nuanceret måleredskab," siger seniorforskeren.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Henning Bjerregård Bach, tlf. 3348 0924