Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/04-13   -   Pressemeddelelse

Overlevering af viden kan hjælpe tosprogede elever

Mundtlig overlevering af viden fra førskoletilbud til folkeskole om tosprogede elever hjælper med til, at de kan klare sig bedre i skolen og i de nationale test. Det gælder især i kommuner med mange tosprogede elever.

SFI har undersøgt kommunale indsatser for tosprogede elever, og hvordan eleverne i 2. klasse har forståelse for dansk. Undersøgelsen viser blandt andet, at i kommuner hvor man prioriterer at give en mundtlig overlevering fra fx børnehaver til folkeskole om tosprogedes sproglige niveau og andre relevante forhold, der klarer de tosprogede elever læsetesten bedre i 2. klasse, end i de kommuner, hvor man ikke har en sådan indsats. Det gælder dog kun i kommuner med mange tosprogede elever.

Kommuner med mange tosprogede har de bedste resultater
Tilsvarende viser undersøgelsen, at tosprogede klarer læsetesten i 2. klasse bedre i kommuner, der tilbyder sprogstimulering til førskolebørn. Også i dette tilfælde gælder det for kommuner med mange tosprogede.

"Vi har både undersøgt kommuner med mange tosprogede elever og kommuner med få, og vi sammenligner kommuner, der har foretaget en given indsats med kommuner der ikke har. Resultatet er, at det generelt er i kommuner med mange tosprogede elever, vi finder de positive sprogtest-resultater hos tosprogede i 2. klasse, frem for i kommuner med få tosprogede elever. Det kan måske skyldes, at disse kommuner i højere grad end kommuner med få tosprogede har en fast procedure eller rutine med indsatserne," siger forsker Vibeke Myrup Jensen, der har ledet undersøgelsen.

Første undersøgelse baseret på nationale test
Undersøgelsen af sprogforståelse er for første gang baseret på de nationale test, og det er derfor også muligt at få resultater om børnene allerede på 2. klassesniveau. Tidligere undersøgelser har baseret sig på resultater fra 9. klasses-afgangsprøve.

Undersøgelsen er udført for formandsskabet for Skolerådet.

Yderligere oplysninger: Forsker Vibeke Myrup Jensen, tlf. 3348 0890, vmj@sfi.dk, videnskabelig assistent Mikkel Lynggaard, tlf. 3369 7728, mly@sfi.dk.
Udgivelse: Mikkel Lynggaard & Vibeke Myrup Jensen: Indsatser for tosprogede elever og deres forståelse for dansk i 2. klasse. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Notat
- See more at: http://www.sfi.dk/pressemeddelelser-4599.aspx?Action=1&NewsId=3897&PID=9206#sthash.lidruT72.dpuf

Relevant information

http://www.sfi.dk


Pressekontakt


Firma

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K., Danmark

  25 37 36 51
  25 37 36 51

http://www.sfi.dk

Modtag nyheder fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater