16/02-04
-
Pressemeddelelse
Sharp søger partnere i Danmark
IT-Giganten og producenten Sharp Electronics med over 70.000 ansatte globalt har længe gjort sine konkurrenter i Danmark en tjeneste ved at gå stille med dørene og holde lav profil.
Det er slut nu, siger Direktør Torben Lund Rasmussen som siden sin tiltrædelse i august 2003 har 3 doblet organisationen på hovedkontoret " Sharp Electronics Danmark" i Rødovre.
Vi har i første omgang lavet en vækstplan frem til år 2006, hvor vi vil femdoble salget og fortsætte rekrutteringen af kompetent personale til hovedkontoret, samt udbygge vores partnerstrategi på landsplan. Vi har også, siden august, brugt tid på vores nuværende lokale Sharp Centre, således at vi fra januar i år kun har de 6 partnere tilbage, vi ved lever op til Sharp's høje etiske krav, siger Torben Lund Rasmussen.
Vores vækst i Danmark kan både være organisk og strategisk siger Torben Lund Rasmussen, som ikke er afvisende for at Sharp går med opkøbstanker i Danmark. Det er rigtigt at vi søger nye partnere i ledige distrikter, såkaldte Sharp Centre, til vores Kopi- & print produkter, projektorer og LDC-TV. Vi har i dag et meget stærkt koncept at tilbyde, og skulle der komme penge på tale er vi rede til at gå i dialog med etablerede partnere fra vores konkurrenter. Det kunne også være et par knaldgode sælgere, der gerne ville starte deres egen forretning og som vi ser en ide i at certificerer og hjælpe økonomisk, sige Torben Lund Rasmussen.
Derudover er kopi- og printbranchen i gang med mange fusioner og sammen-lægninger, hvilket betyder at Sharps tiltag i Danmark også kan være en kærkommen mulighed for et sortimentsskifte hos visse forhandler i markedet.
Sharp Electronics lancerer i denne måned 2 nye høj kapacitets printere og har således over 250 forskellige løsninger at tilbyde en virksomhed i egne producerede maskiner, fra den helt lille printer til store multifunktionsmaskiner.
Torben Lund Rasmussen kommer ikke tidligere fra kopibranchen, hvilket han smilende er rigtig glad for. Kopibranchen har længe nok haft et blakket ry, senest refererende til artikel i Børsen den 11. februar om Xerox og bedrageri og strid om forretnings-metoder. Sharp har nogle helt andre værdier, siger Torben Lund Rasmussen, som også indrømmer at det har været dyrt at rydde op, men forventer samtidig at belønningen kommer med tiden.
Relevant information
http://www.sharp.dk
Firma
Sharp Electronics Danmark
Islevdalvej 182
2620 Rødovre,
Danmark
70230310
70230340
http://www.sharp.dk