04/10-06
-
Pressemeddelelse
Sharp styrker positionen på Fyn
Ungt team starter nyt Sharp Center i Odense. Skal sikre en større andel af det fynske kopi- og printmarked.
Tre fynboer er gået sammen om at etablere et nyt Sharp Center på Fyn. På 136 kvadratmeter kontor og veludstyrede showroom på Svendborgvej 102 skal "Kontorfyn" betjene det fynske erhvervsliv med rådgivning, avancerede kontormaskiner og service.
Bag Kontorfyn står den unge, dynamiske sælgere, Mads Boiskau, der bakkes op af de erfarne investorer Per Wilhelm Nielsen og Torben Eskelund. Per Wilhelm Nielsen bidrager med sin økonomiske indsigt, mens Torben Eskelund bl.a. har mange års erfaring indenfor salg for Peugeot.
Mads Boiskau kommer fra kopi- og printbranchen, hvor han har en fortid som sælgere på det fynske marked.
Mads Boiskau har i 2 år solgt printere og kopimaskiner for Konica Minolta. Bag Kontorfyn står således kompetente salgsfolk, der både kender branchen og de fynske kunder så godt, at de har sat sig ambitiøse mål for den nye virksomhed.
- Vi udgør et godt team, som sammen med Sharp's produkter vil blive en stærk spiller på Fyn, udtaler Mads Boiskau. Vor intention er at bringe nytænkning til branchen og derved gøre Sharp til det førende mærke på Fyn.
- Vi valgte Sharp, fordi de har nogle gode produkter til konkurrencedygtige priser. Desuden lægger Sharp stor vægt på service, og det er et område, vi vil fokusere stærkt på.
- Vor indsats på Fyn er et led i Sharp's globale strategi, der bl.a. betyder en kraftigere satsning på produkter indenfor dokumenthåndtering, udtaler direktør Torben Lund Rasmussen, Sharp Electronics Danmark. Sharp har i dag et samarbejde med Dansk Kontorcenter i Odense og med samarbejdet med Kontorfyn forventer vi helt klart at opnå endnu større markedsandele på Fyn.
Kontorfyn åbner dørene 6. oktober med 3 medarbejdere, men har allerede fra start bebudet, at man meget hurtigt forventer at fordoble antallet af medarbejder.
Yderligere oplysninger fås hos
Direktør Torben Lund Rasmussen, Sharp Electronics Danmark.
Tlf.: 70 230 310. Mobil: 40 871 333.
Torben Eskelund Sharp Kontor Fyn. Tlf.: 30 99 30 30.
Om Sharp
Sharp er en international koncern med hovedkontor i Japan og over 55.000 ansatte i 32 lande og en total omsætning på 24,5 milliarder US dollars (2004).
I Danmark er Sharp repræsenteret indenfor de to største forretningsområder: Retail med lyd- & billede produkter samt IT/Kontor, hvor Sharp har et komplet sortiment indenfor dokumenthåndtering, LCD TV, Homebioanlæg- og projektorløsninger. Et landsdækkende net af Sharp Centre betjener professionelle kunder med print-, kopi-, LCD og projektorløsninger.
Se også www.sharp.dk eller www.sharpcenter.dk.
Relevant information
http://www.sharpcenter.dk
Firma
Sharp Electronics Danmark
Islevdalvej 182
2620 Rødovre,
Danmark
70230310
70230340
http://www.sharp.dk