07/05-08
-
Pressemeddelelse
Sharp mister tilliden til CRN
Sharp's direktør betegner Computermediet CRN som IT branchens Se & Hør og beskylder dem for at have en skjult agenda.
Sharp's danske direktør Torben Lund Rasmussen er godt træt af mediet CRN, Computer Reseller News, og overvejer om der kan føres en sag. Hovedet på sømmet kommer fra de 2 seneste artikler i CRN om Sharp's forhandlere og Sharp's vækst, hvor CRN endnu engang har formået at skrive usandheder, opdigte egne fortolkninger og fordreje fakta.
Sharp's direktør har som sådan intet imod at være i pressen på godt og ondt og er vant til at høre meget skidt om branchen. Men når CRN direkte tager Sharp's egne pressemeddelelser og omskriver dem, bliver det for meget. Senest har CRN beskrevet at Sharp's solide vækst i regnskabsåret 2007 skyldes, at Sharp har overtaget serviceaftaler fra Winkelhorn som tidligere servicepartner, hvilket er direkte opspind fra CRN
Torben Lund Rasmussen mener at have en god sag. Efter flere opringninger fra CRN's journalist Peter Mulvany, accepterede han et møde for at sikre de rette informationer om Sharp's partnere, til en historie som CRN ville bringe. En historie som siden har vist sig at blive opdigtet af Peter Mulvany selv og ikke kan genkendes fra samtalen.
At CRN skulle have en skjult agenda kan Sharp dog ikke bekræfte, men det virker næsten som om, at interne interesser eller bekendtskaber til CRN, styrer artiklernes indhold og overskrifter. Det er ikke første gang at Sharp har oplevet at CRN har anvendt ukorrekte oplysninger eller skrevet hvad de selv måtte komme på.
Hvorvidt Sharp har en sag, må være op til vores advokat at vurdere, siger Torben Lund Rasmussen. Vi samler sammen, herunder de informationer vi kan få fra vores partnere, som også er blevet kontaktet af CRN. Oplever vi, at CRN's korstog mod Sharp skaber badwill på et forkert grundlag, vil vi ikke undlade at søge retfærdighed. Vi accepterer ikke at løgn og opspind om Sharp, skal kunne betaler sig bare fordi man mangler stof til sine sladderspalter eller har skjulte interesser.
Relevant information
http://www.sharp.dk
Firma
Sharp Electronics Danmark
Islevdalvej 182
2620 Rødovre,
Danmark
70230310
70230340
http://www.sharp.dk