Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/03-10   -   Pressemeddelelse

Siemens vinder vindmølleordre fra Canada

Siemens Energy har modtaget en ordre på levering af 60 vindmøller til St. Joseph vindmølleparken i provinsen Manitoba, Canada. Kunden er elforsyningsvirksomheden Pattern Energy. Med en installeret kapacitet på 138 megawatt (MW) forventes St. Joseph vindmølleparken at levere ren energi til mere end 40.000 canadiske hjem inden udgangen af 2010.

Ballerup, 26. marts 2010
Siemens Energy har modtaget en ordre på levering af 60 vindmøller til St. Joseph vindmølleparken i provinsen Manitoba, Canada.

Kontrakten inkluderer teknisk assistance til installation og idriftsættelse af de 60 vindmøller af typen SWT-2.3-101 på hver 2.3MW. Siemens har desuden underskrevet en toårig service- og vedligeholdelsesaftale.

"Det canadiske vindenergimarked er meget lovende og forventes at vokse fra 3.400 MW i dag til over 15.000 MW i 2020", siger Jens-Peter Saul, CEO for Siemens Wind Power. Siemens har allerede leveret vindmøller til vindmølleparkerne Wolfe Island og Port Alma og har modtaget ordrer på Chatham og Gosfield projekterne. De fire projekter har tilsammen en samlet installeret kapacitet på ca. 440MW. "Vi ønsker at udvide vores vindenergiforretning overalt i Canada," fortsætter Jens-Peter Saul."

Vindmøller er en del af Siemens miljøportefølje. I regnskabsåret 2009 udgjorde omsætningen for denne portefølje ca. 23 mia. euro, hvilket gør Siemens til verdens største leverandør af miljøvenlige teknologier. I samme periode gjorde virksomhedens produkter og løsninger kunder i stand til at reducere deres CO2 udledninger med 210 mio. ton. Det svarer til den samlede årlige CO2 udledning for New York, Tokyo, London og Berlin til sammen.

Siemens Energy Sector er verdens ledende leverandør af komplette produkter, serviceydelser og løsninger til generering, overførsel og fordeling af elektricitet samt af udvinding, omdannelse og transport af olie og gas. I finansåret 2009 (afslutning september) havde Siemens Energy Sector en omsætning på ca. 25,8 milliarder EUR og modtog i samme periode nye ordrer for ca. 30 milliarder EUR. Per 30. september 2009 var ca. 85.100 personer ansat i Siemens Energy Sector.
For mere information, se www.siemens.com/energy.

Relevant information

https://www.nwe.siemens.com


Pressekontakt


Firma

Siemens IT Solutions and Services
Dybendalsvænget 3
2630 Taastrup, Danmark

  44 77 44 77
  44 77 46 10

https://www.nwe.siemens.com

Modtag nyheder fra Siemens IT Solutions and Services på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire