Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-10   -   Pressemeddelelse

Siemens bliver medejer af A2SEA

Siemens bliver aktionær (49 procent) i A2SEA A/S, en leverandør af installationsservices til opførelsen af havmølleparker. Det danske energiselskab DONG Energy vil fortsat være hovedaktionær i selskabet. A2SEA har hjemme i Fredericia og beskæftiger omkring 200 personer. Siemens mål med engagementet i A2SEA er at fremskynde industrialiseringen af offshore vindkraft. A2SEA vil nu se på mulighederne for at udvide dets installationskapacitet.

Siemens er en global markedsleder inden for det hastigt voksende marked for offshore vind. "Med vores investering i A2SEA, viser vi vores tydelig dedikation til at styrke fremtiden for offshore vindindustrien," siger Wolfgang Dehen, CEO i Siemens Energy Sector. "Det er vores mål, at fremme industrialiseringen af offshore vindkraft. Sammen med Siemens kan A2SEA bygge fartøjer optimeret til installationen af offshore vindturbiner. Optimering af skibe såvel som processer vil resultere i højere effektivitet, kortere installationstid og forøget værdi for kunden," tilføjer Dehen.

Niels Bergh-Hansen, koncerndirektør i DONG Energy og bestyrelsesformand i A2SEA, siger: "Det glæder mig meget, at Siemens bliver medejer af A2SEA. Siemens' deltagelse i A2SEA vil styrke selskabet og realiseringen af strategien om at tilbyde overlegen offshore installationsservice til selskabets kunder."

Investeringen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne. Finansiel closing af aftalen er forventet i Q4 2010. Tegningsbeløbet, som Siemens skal betale for de nye aktier i A2SEA, er omkring DKK 860 mio. (EUR 115 mio.), hvilket vil blive betalt i to rater i 2010 og 2011.

Potentialet for offshore vind i Europa er anslået til omkring 100 GW, hvilket svarer til totredjedele af den nuværende installerede kraftværkskapacitet i Tyskland. Kun omkring to procent af det potentiale bliver udnyttet i dag. Offshore vind vil spille en vigtig rolle i at nå Europa's CO2-reduktionsmål. I dag er Storbritannien uden sammenligning det vigtigste marked for offshore vind, men offshoreprojekter i Tyskland er også på vej. Desuden overvejer lande som Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Finland og Norge også offshore vindkraft.

"Udenfor Europa ser vi gode muligheder for offshore - især i Kina med dets lave vand nær forbrugsstederne på kysten ligesom i USA, hvor Siemens allerede er gået ind ved at være blevet valgt som leverandør til Cape Wind-projektet," siger Wolfgang Dehen.

Vindmøller er en del af Siemens' miljøportefølje. I regnskabsåret 2009 var omsætningen indenfor miljøporteføljen på ca. 23 milliarder euro, hvilket gør Siemens til verdens største leverandør af miljøvenlige teknologier. I samme periode hjalp Siemens produkter og løsninger vores kunder med at nedbringe deres CO2 udslip med 210 millioner ton, svarende til det samlede årlige CO2 udslip i New York, Tokyo, London og Berlin.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2010 eller det udmeldte forventede investeringsniveau.

Siemens Energy Sector er verdens ledende leverandør af komplette produkter, serviceydelser og løsninger til generering, overførsel og fordeling af elektricitet samt af udvinding, omdannelse og transport af olie og gas. I finansåret 2009 (afslutning september) havde Siemens Energy Sector en omsætning på ca. 25,8 milliarder EUR og modtog i samme periode nye ordrer for ca. 30 milliarder EUR. Per 30. september 2009 var ca. 85.100 personer ansat i Siemens Energy Sector.

Relevant information

https://www.siemens.com/energy


Pressekontakt


Firma

Siemens IT Solutions and Services
Dybendalsvænget 3
2630 Taastrup, Danmark

  44 77 44 77
  44 77 46 10

https://www.nwe.siemens.com

Modtag nyheder fra Siemens IT Solutions and Services på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire