Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/11-10   -   Pressemeddelelse

Industriens Pension forlænger outsourcing-aftale med Siemens

Industriens Pension har netop forlænget sin outsourcing-aftale med Siemens IT Solutions and Services om drift, support og vedligeholdelse af pensionsselskabets it-miljøer. Den nye aftale, der løber til udgangen af 2014, vidner bl.a. om, at Siemens kan honorere de omfattende sikkerhedskrav til datahåndtering, der gælder for it-leverandører til den finansielle sektor.

Siemens IT Solutions and Services har netop genvundet outsourcing-aftalen med Industriens Pension og skal de næste fire år stå for drift og vedligehold af Industriens Pensions it-systemer - herunder systemer til håndtering af kunder og policer.

"Vi har valgt at fortsætte samarbejdet med Siemens IT Solutions and Services, fordi vi er meget tilfredse med både drift og service af vores it-miljøer. De har oparbejdet et indgående kendskab til vores it-platform, så vi i dag har et skræddersyet og fuldt integreret forsikringssystem, som bl.a. binder vores komplekse indbetalings-, forsikringskerne- og printsystemer sammen i én løsning," siger administrerende direktør i Industriens Pension, Laila Mortensen og fortsætter:

"På et overordnet strategisk niveau har vi valgt at outsource driften af vores it-miljøer, fordi det ikke er en kernekompetence, vi selv har. Og heller ikke ønsker at have. Vi er ikke store nok til selv at kunne opretholde et tilstrækkeligt højt it-niveau, der dels kan administrere vores enorme datamængder, og dels kan håndtere vores meget personfølsomme oplysninger. Det har Siemens IT Solutions and Services bevist, at de kan, og derfor var vi ikke i tvivl om, at vi ønskede at fortsætte det gode samarbejde."

Hos Siemens vækker gentegningen af samarbejdsaftalen naturligvis glæde - navnlig på grund af opgavens særlige karakter.

"Den finansielle sektor i Danmark er utrolig restriktiv, når det kommer til håndtering og opbevaring af data. Derfor Pressrelease texter vi også meget tilfredse med, at vi ikke bare har været i stand til at honorere de omfattende sikkerhedskrav, men også har gjort det så tilfredsstillende, at Industriens Pension har valgt at gentegne kontrakten. Så vi takker for tilliden og ser frem til at drifte, supportere og vedligeholde deres it-miljøer i yderligere fire år," siger outsourcingdirektør i Siemens IT Solutions and Services, Finn Vagner.

Driften af Industriens Pensions it-systemer omfatter bl.a. et rammesystem baseret på standarden Liv.Net, der er et branchespecifikt system til livsforsikringsselskaber, pensionskasser, portaler samt workflow- og dokumenthåndteringssystemer.

Industriens Pension administrerer pensionsordninger for ca. 400.000 lønmodtagere og knap 10.000 industrivirksomheder i Danmark.Industriens Pension er stiftet i 1992 af DI og CO-industris medlemsforbund. Industriens Pension beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere.

Siemens IT Solutions and Services er en førende international udbyder af it-løsninger og -services. Siemens IT Solutions and Services arbejder med hele værdikæden - fra konsulentrådgivning til systemintegration og drift af den samlede it-infrastruktur. Siemens IT Solutions and Services tilbyder endvidere softwareudvikling og it-løsninger sammen med de øvrige Siemens-selskaber. Takket være omfattende knowhow og branchespecifik ekspertise skaber virksomheden målbar værdiforøgelse for kunderne. Siemens IT Solutions and Services beskæftiger ca. 250 medarbejdere i Danmark og ca. 35.000 medarbejdere på verdensplan. Den internationale omsætning er ca. 35 mia. kroner.

Læs mere om Siemens IT Solutions and Services på www.siemens.dk/it-solutions.

Relevant information

https://www.nwe.siemens.com


Pressekontakt


Firma

Siemens IT Solutions and Services
Dybendalsvænget 3
2630 Taastrup, Danmark

  44 77 44 77
  44 77 46 10

https://www.nwe.siemens.com

Modtag nyheder fra Siemens IT Solutions and Services på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater