04/12-17
-
Pressemeddelelse
Ny bog: “Den dag jeg stoppede med at græde over mænd"
En bog med 23 hemmeligheder, halve sandheder og hele løgne om kærlighed og dating til kvinder, der savner en mand.
Bruger du også alt for meget tid på at tænke på mænd?
Eller mangel på en mand i dit liv? Eller på at græde over mænd?
Denne bog handler om at finde fred med mænd, med kærligheden og med de skuffelser, som mange af os oplever, når vi leder efter den.
Halve sandheder om dating
Der flyder en masse halve sandheder og hele løgne rundt om kærlighed, sex og dating, som vi gentager igen og igen, selv om de egentlig ikke rigtig passer.
De gør os ulykkelige og får kvinder til at spilde masser af liv på at græde over mænd – selv om det slet ikke behøver at være sådan.
Fik nok af at græde over mænd
Efter en ulykkelig forelskelse gav forfatteren til bogen, Pia Loulou Damsgaard, sig til at udforske, hvad der egentlig gør hende - og andre kvinder - glade, når det ikke handler om at finde en mand.
I denne bog afslører hun de ting, hun fandt ud af om kærlighed og dating - og som hun ville ønske, hun havde vidst for 10 år siden, da hun selv græd alt for meget over mænd.
Bogen er en personlig udforskning af, hvad der sker, når en kvinde en dag får nok af at græde over en mand – og hvordan det er at leve som single på 10. år.
Om forfatteren
Pia Loulou Damsgaard har de seneste 10 år skrevet om netop disse emner i bl.a. klummer for Alt for Damerne og som medforfatter til den populære bog ”Elsker mig for evigt – 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single”.
Hun er desuden indehaver af livsstilsbloggen for singler, SingleSpot.dk.
Forlag mm.
Bogen er udgivet på Pia Loulou Damsgaards nye forlag, SoloStories, der er et forlag med bøger for singler. Bogen er netop udkommet.
For spørgsmål, anmeldereksemplar eller interview kontakt, Pia Loulou Damsgaard.
Relevant information
Find forfatterfotos og andet pressemateriale her.
https://www.dropbox.com/sh/unzy7ukmxzhb1si/AACndnKAILxt8SvuZ4ffBEy3a?dl=0
Bogen kan købes her.
http://singlespot.dk/dendag
Pressekontakt
Pia Loulou Damsgaard
Forfatter
29918701
29918701