Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/11-11   -   Pressemeddelelse

Siteimprove A/S kårer to medarbejdere i Brøndby Kommune til Årets Web-ildsjæle 2011

Hvert år uddeler Siteimprove A/S en check på 10.000 kroner til en webmaster, som har gjort sig særligt positivt bemærket, blandt virksomhedens 76 kommunale kunder. I år, som er tredje gang prisoverrækkelsen finder sted, skal den deles mellem kommunikationsmedarbejderne Nadia Maria Lind og Søren Top-Nørgaard. De to ildsjæle ansat i Brøndby Kommune har gjort en ekstraordinær indsats for at give borgerne en god digital oplevelse på kommunens hjemmeside.

I 2010 lancerede Brøndby Kommune en ny hjemmeside, og siden da har det største fokus for de netop kårede web-ildsjæle været rettet mod digital selvbetjening. De har arbejdet hårdt for at bevise, at god borgerservice ikke nødvendigvis behøver at foregå ansigt til ansigt. Med egne ord har de gjort op med den tidligere forvaltningsfokuserede tilgang og sat brugernes reelle behov i centrum.

Det kanalstrategiske arbejde er især grunden til, at direktøren hos Siteimprove, Morten Ebbesen, ikke var i tvivl om, hvem Årets Web-ildsjæle 2011 skulle være. "Vi har med stor interesse fulgt jeres kanalstrategiske arbejde fra sidelinjen det seneste år. Det er tydeligt, at I brænder for at give Brøndby Kommunes borgere en god hjemmeside, der sætter dem og digital selvbetjening i fokus. I er dygtige til at omsætte data og gode idéer til konkrete ændringer på hjemmesiden, og søger gerne inspiration blandt andre kommunale hjemmesider. I er heller ikke er bange for at kaste jer ud i de kampe, det kræver at gå nye veje med en kommunal hjemmeside", sagde Morten Ebbesen rosende ved overrækkelsen.

De to dygtige medarbejdere Nadia Maria Lind og Søren Top-Nørgaard modtog hver et diplom og en fælles check på 10.000 kroner på Borgmester Ib Terps kontor. Pengene er øremærket og skal gå til et godt formål, som f.eks. til frivilliges arbejde eller et spændende projekt i Brøndby Kommune. Årets vindere har valgt at støtte "Julehjælpen", som Nygård Sogns Menighedspleje uddeler til socialt dårligt stillede, enlige mødre, pensionsmodtagere og arbejdsløse i Brøndby Kommune.

Borgmester Ib Terp gav også sine to medarbejdere et skulderklap ved overrækkelsen. "I Brøndby Kommune vil vi gerne give borgerne god digital borgerservice, så både borgere og virksomheder i stigende grad kan hente information og betjene sig selv på nettet på de tidspunkter, hvor det passer dem bedst. Vores hjemmeside skal være en hjørnesten i kontakten til borgerne, så det er godt, at vores webfolk får en anerkendelse for den store indsats, de yder."

Om Siteimprove A/S og ideen bag Årets Web-ildsjæl

Siteimprove A/S udvikler softwareløsninger til kvalitetssikring af offentlige og private hjemmesider med fokus på webanalyse, søgning, tilgængelighed og web-vedligeholdelse. I 2009 startede Siteimprove med at kåre Årets Web-ildsjæl blandt deres danske kommunale kunder. Med kåringen ønsker Siteimprove at skabe opmærksomhed omkring de mange dygtige web-ildsjæle, der findes blandt kommunale webmastere. Foruden et skulderklap får ildsjælen en check på 10.000 kroner, som er øremærket til et godt formål i lokalsamfundet. Siteimprove A/S er en danskejet virksomhed med 45 ansatte og datterselskaber i Sverige, Irland, England og USA.

Tidligere vindere
Webildsjæl 2009: Bente Frisch fra Slagelse Kommune
Webildsjæl 2010: Peder Andersen fra Århus Kommune

Yderligere oplysninger:
Kontakt Camilla Simonsen hos Siteimprove på telefon 33369366 eller mobil 20603417. Du kan også skrive til cas@siteimprove.com eller læse mere om os her www.siteimprove.dk

Relevant information

http://siteimprove.dk


Pressekontakt


Firma

Siteimprove A/S
Kronprinsessegade 20
1306 København K, Danmark

  3336 9350

http://siteimprove.dk

Modtag nyheder fra Siteimprove A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater