14/12-11
-
Pressemeddelelse
Togpanik skaber travlhed hos biludlejningsselskaberne
De seneste dages strejker og strejkevarsler hos DSB har givet ekstra travlhed på hjemmesiderne hos biludlejningsselskaberne.
Allerede nu kan et af de største selskaber herhjemme melde om kunder der vil være sikre på at komme hjem til jul. Flere har udtrykt deres frygt for aflyste og overfyldte tog.
"Vi kan i forhold til sidste år registrere en markant stigning af bookinger på vores hjemmeside. Flere af vores kunder melder klart ud at de frygter at togene ikke kører til jul. De frygter at blive taget som gidsler i den konflikt som DSB og dets ansatte befinder sig i." udtaler Kasper Gjedsted, Adm. Direktør for Sixt Biludlejning Danmark.
Sixt modtager i øjeblikket masser af bookinger og mails fra kunder der tilkendegiver at de i år har valgt DSB fra grundet den usikre togsituation. "Allerede nu har vi bedt vores leverandører om at levere de biler der skulle ankomme efter nytår. Vi kan melde om udsolgt i visse bilgrupper, men inden for de næste par dage kan vi garantere at vi får flere biler til togpassagerne." slutter Kasper Gjedsted.
###
Om Sixt:
Sixt er en international udbyder af mobilitetsløsninger af høj kvalitet. "The spirit of mobility" - Sixts motto - er udbredt i mere end 100 lande verden over. Kunder har adgang til mere end 175.000 biler ved ca. 4000 udlejningskontorer samlet under Sixts brand. Sixt kan præsentere en flåde med alt fra el-biler, stationcars og varevogne til luksus- og sportsvogne.
Relevant information
http://dk.sixt.com
Firma
Sixt Biludlejning Danmark A/S
Kystvejen 42
2770 Kastrup,
Danmark
+45 32 48 11 00
+45 42 20 06 01
http://www.sixt.dk