Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/12-12   -   Pressemeddelelse

Ingen (h)jul til danskerne!

Kryds fingre for at din bil ikke går i stykker i julen. 'UDSOLGT!'-skiltene hænger i ruderne hos de danske biludlejningsselskaber.

Juleaften nærmer sig, og det er i den grad noget de kan mærke hos de store internationale udlejningsselskaber i Danmark. For igen i år er der nemlig enorm efterspørgsel på udlejningsbiler, og igen i år meldes der udsolgt i alle bilgrupper. Tendensen er tydelig, danskerne er i stigende grad begyndt at bruge udlejningsbiler til ferier i højtiderne. Administrerende direktør for Sixt Biludlejning, Kasper Gjedsted, er ikke spor overrasket over at melde udsolgt; " Vi har desværre haft udsolgt de sidste 14 dage, og det er et tilbagevendende billede vi ser hver eneste jul."

Togafsporing skabte kæmpe problemer med levering af biler

Togafsporingen mellem Farris og Sommersted i Sønderjylland i november i år, har skabt kæmpe problemer med levering af ekstra biler fra bilfabrikkerne i Europa. Afsporingen lammede al godstrafik igennem Danmark. Hos Sixt ventede de flere hundrede nye biler leveret i starten af december, og togafsporingen gav nogle udfordringer, det siger Kasper Gjedsted; " Vi ville gerne have haft leveret endnu flere nye biler, men togafsporingen i Sønderjylland har forsinket ankomsten af nogle ekstra julebiler vi havde bestilt."

Kunderne kommer på venteliste

Men der er dog stadig håb hvis man ønsker at køre på juleferie i en lejet bil. Som noget helt nyt har Sixt lavet en venteliste. Så snart de modtager nye biler, så ringer de kunderne på listen op; "Vi har gjort en del kunder glade med denne ordning. Det er ikke som et besøg fra julemanden, men det er trods alt en uventet gave vi kan give vores kunder" afslutter Kasper Gjedsted.

Sixt Biludlejning har enkelte biler stående på deres stationer i Billund og Aarhus, men de forventer ikke problemer med at få dem lejet ud.


Relevant information

http://www.sixt.dk


Pressekontakt


Firma

Sixt Biludlejning Danmark A/S
Kystvejen 42
2770 Kastrup, Danmark

  +45 32 48 11 00
  +45 42 20 06 01

http://www.sixt.dk

Modtag nyheder fra Sixt Biludlejning Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire