Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/01-16   -   Pressemeddelelse

Sixt Biludlejning aktuel med verdens største Tesla-ordre og nyt produkt: Lej en Tesla? køb den bagefter



Sixt Biludlejning har placeret en ordre på 150 Tesla S-modeller, hvilket er verdens største Tesla-ordre. Sixt lancerer to all inclusive produktpakker, som kan gøre drømmen om en Tesla til virkelighed for en bredere målgruppe af Tesla-fans.

Sixt tilbyder nu MixLeje - lej, før du ejer og MånedsLeje uden købsmulighed - af Tesla S 70, 85 og 90 med en all inclusive-frapris på små 9.995,- (40.000 i udbetaling) eller 15.000,- (uden udbetaling) - med 1.500 km pr måned inkl. fri strøm hos Clever og Tesla. Indkøbet af Tesla er samtidig startskuddet til Sixts nye produktbrand: Sixt Luxury Cars, som man kender fra andre Sixt-lande.

Lej, før du ejer din Tesla
Ønsker kunden at leje før eje - også kendt som Mixleje - er fraprisen små 15.000 kr og 1500 km/md. plus en købsoption fra 689.925 kr.

Philip Schack, Adm. Direktør for Sixt, udtaler: "Vi har oplevet en stigende efterspørgsel efter at køre Tesla på mere fleksible vilkår og med mulighed for købsoption efter endt lejeperiode. Det giver kunden en chance for at opleve fordelene ved en Tesla inden køb. Hos Sixt kører vi gerne forrest i branchen, og det gør vi igen med verdens største Tesla-ordre. Vi vil gerne gøre Tesla tilgængelig for en bredere målgruppe. Vi gør det nemt og fleksibelt for kunden at køre luksus-elbil, og Tesla S bliver en del af vores nye 2016-koncept: Sixt Luxury Cars."

Peter Bardenfleth-Hansen, Nordisk Direktør for Tesla Motors, udtaler "Tesla er stolte over denne ordre. At Sixt foretager et køb i denne størrelsesorden er ikke blot imponerende men en solid understregning af firmaets CSR profil og fremsynethed."

Fordelene ved "lej, før du ejer" er, at kunden kan opleve fordelene og køregenskaberne inden et eventuelt køb. Samtidig gør Sixts all inclusive-pakker det nemt for kunden at vælge en elbil på fleksible vilkår.

Find mere information om Sixt Biludlejning på www.sixt.dk/tesla/.

For yderligere information kontakt Adm. Direktør Philip Schack: ps@sixt.dk

Sixt er en international udbyder af mobilitetsløsninger af høj kvalitet. "Feel the Motion" - Sixts motto - er udbredt i mere end 100 lande verden over. Kunder har adgang til mere end 175.000 biler ved cirka 4.000 udlejningskontorer samlet under Sixts brand. Sixt kan præsentere en flåde med alt fra elbiler, stationcars og varevogne til luksus- og sportsvogne.


Relevant information

Sixt Tesla Special Tilbud
https://www.sixt.dk/tesla/tesla-special/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Sixt Biludlejning Danmark A/S
Kystvejen 42
2770 Kastrup, Danmark

  +45 32 48 11 00
  +45 42 20 06 01

http://www.sixt.dk

Modtag nyheder fra Sixt Biludlejning Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire