Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-13   -   Pressemeddelelse

SkabelonDesign valgt til at tilpasse MS Office til Vejdirektoratets visuelle profil

Fra maj og tre år frem er SkabelonDesign valgt til at levere MS Office udvikling og support til Vejdirektoratet. Aftalen er et resultat af, at SkabelonDesign har vundet en delaftale på Vejdirektoratets udbud vedrørende "Den digitale arbejdsplads".

SkabelonDesign har vundet udbudets delaftale 3, som omhandler en række projekter vedrørende implementering af ny visuel identitet i Vejdirektoratet, samt en del øvrige opgaver indenfor MS Office udvikling og support. Aftalen indebærer at SkabelonDesign skal yde konsulentbistand til Vejdirektoratet i forbindelse med systemintegration, MS Office 2010 udvikling suppleret med problemløsning samt support efter behov.

Vejdirektoratet har ud fra den samlede tilbudsbehandling - i henhold til det i udbudsmaterialet anførte tildelingskriterium med underkriterier - vurderet tilbuddet fra SkabelonDesign som det mest fordelagtige.

IT projektleder i Vejdirektoratet, Per Krogsgaard, udtaler om valget af SkabelonDesign: "SkabelonDesigns tilbud blev vurderet som det mest fordelagtige i forhold til de kriterier der var opstillet. Dette indebærer blandt andet at kvaliteten SkabelonDesigns løsninger og kompetencer blev vurderet meget højt. Sammenholdt med de øvrige kriterier var vi ikke i tvivl om, at SkabelonDesign er de bedst kvalificerede til at udvikle skabeloner og tilpasse MS Office til Vejdirektoratet."

Jeppe Schytte-Hansen, Adm. Direktør i SkabelonDesign, siger om aftalen: "Vi er selvfølgelig glade for, at have vundet den del af udbuddet, der ligger tættest på vores spidskompetencer. Udvikling af Office-skabeloner og tilpasning af Office-pakken til virksomheders visuelle profil er kernen i vores forretning".

SkabelonDesign blev prækvalificeret til at deltage i udbuddets delaftale 3 og 4 (hvor delaftale 4 omhandlede kompetenceudvikling/undervisning) allerede i januar. I april blev det afgjort, hvilke leverandører der vandt udbuddets delaftaler. Aftalen, der er en rammeaftale over tre år, trådte i kraft i begyndelsen af maj 2013.

Om SkabelonDesign:
SkabelonDesign udvikler Brand Management Tools til Microsoft Office. Løsningerne benyttes af offentlige og private virksomheder til at sikre konsistens og effektivitet i arbejdet med visuel identitet og kommunikation.
Kunderne repræsenterer 575.000 brugere fordelt på både offentlige og private organisationer. SkabelonDesigns produkter anvendes blandt andre af A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Coloplast, Danisco, DI, DONG Energy, DSB, Egmont, FLSmidth, IKEA, Novo Nordisk, Novozymes, Nykredit, Politiet, Rambøll, Region Hovedstaden, SEB, TDC, Telenor, VELUX, Vestas samt 5 universiteter, 7 ministerier, 12 styrelser og 14 kommuner.

Relevant information

http://www.skabelondesign.dk/


Pressekontakt


Firma

SkabelonDesign A/S
Østergade 36, 3. sal
1100 København K, Danmark

  7020 7247
  6167 9986

http://www.skabelondesign.dk/

Modtag nyheder fra SkabelonDesign A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater