Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/02-12   -   Pressemeddelelse

Fælles strategi for fremtiden

Frederikshavn, Sæby og Skagen bør profileres i endnu højere grad overfor det øvrige Danmark

Danskerne skal vide endnu mere om initiativer, der gennemføres i Frederikshavn Kommune til gavn for både fastboende, tilflyttere og turister. Og der skal tages flere initiativer med udgangspunkt i en fælles strategi.

Det blev konklusionen på en 4 timers debat i Initiativforum for Handel og Turisme i Frederikshavn Kommune med borgmester, byråd og repræsentanter for handels og turistforeningerne i Frederikshavn, Sæby og Skagen, fra LO og flere andre.

Der er behov for en styrket og langt mere offensiv strategi, lød det.

Tre gæster udefra lagde op til debatten med både kritik og forslag til forbedringer. De lagde vægt på at markere, at den positive omtale af initiativer, der forbedrer menneskers livskvalitet, trænger til endnu mere fokus fra denne del af landet overfor det øvrige Danmark.

Hvor kendt er det f.eks., at Frederikshavn er en by, der har en fremtrædende position som energiby og fortsat tager nye initiativer på grundlag af kommunens miljøpolitik?

Hvem ved, at helårshuse og byggegrunde i Frederikshavn Kommune er billigere end mange andre steder?

Hvorfor går vi ikke ind for, at både danskere, men også udlændige kan købe en del af vore boliger, og kan man gøre helårshuse til fritidsboliger, lød en del spørgsmål, der blev livligt debatteret?

Læg vægt på, at der ikke er langt til Aalborg, gode trafikforhold, billige helårsboliger og plads i børneinstitutionerne, lød et andet forslag.

Lad os styrke os selv i mediebilledet ved at fortælle om de livskvaliteter, der er konkrete, og som i langt højere grad overskygger de negative historier i danske medier, mente flere.

Er vi mentalt for beskedne til med tilstrækkelig gennemslagskraft at fortælle omverden om, hvad vi kan, hvad vi gør og hvad vi gennemfører?

Endnu flere spørgsmål blev diskuteret i en positiv atmosfære. Mange blev der enighed om. Nu skal der tages stilling til, hvilke der skal lægges vægt på med udgangspunkt i en fælles strategi i samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og Initiativforum for Handel og Turisme.

Relevant information

http://frederikshavn.dk


Pressekontakt


Firma

Skagen Turistbureau
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen, Danmark

  30 21 42 00
  30 21 42 00

http://www.skagen.dk

Modtag nyheder fra Skagen Turistbureau på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire