08/02-13
-
Pressemeddelelse
Spøgelser og Historiske Vinterdage i Skagen
Skagen fejrer 600 års købstadsjubilæum og derfor kan man i år opleve Skagen fra en historisk vinkel med spøgelseshistorier og kakaotur til Grenen.
Vinterferien står i familiens tegn; her gearer vi ned og oplever sjove ting sammen. I Skagen fejrer vi Historiske Vinterdage i uge 7 og 8, hvor der vil være en masse sjove arrangementer for børn og voksne med et historisk twist. Her kan I for eksempel drikke varm kakao på Grenen og høre den dramatiske historie om, hvordan Grenen så ud for et par hundrede år siden.
Men der er også andre spændende historier, der venter i vinterferien. På Skagen By-og Egnsmuseum kan I se, hvordan fiskerfamilierne før i tiden måtte klare sig med en enkelt lampe i den mørke vintertid, og lave jeres egen olielampe eller støbe lys i en muslingeskal.
Spøger det på Ruths Hotel?
Og findes der spøgelser på Kikkerbakken og kirkegården ved Højen? Og hvad mon Klabautermanden og Dødemandsbjerget er? Det kan I få svar på, hvis I følger med på den uhyggelige spøgelsestur "Spøgelser og spooky historier" efter mørkets frembrud. Her fortælles der også spooky historier om, hvorfor der var så mange strandinger ved Højen. Husk lommelygte, varmt tøj og stærke nerver. Følg med på spøgelsesjagt onsdag den 13.2. kl. 20:00.
Læs mere om tilmelding og se program på http://skagen.dk/vinterdage/
Relevant information
http://www.skagen.dk
Firma
Skagen Turistbureau
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen,
Danmark
30 21 42 00
30 21 42 00
http://www.skagen.dk