Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/07-13   -   Pressemeddelelse

Bedre rammevilkår avler bedre service

Den gode service i Danmark kvæles i moms, energiafgifter og fødevareafgifter. Skal vi forbedre servicen og have råd til at behandle vores gæster som gæster, skal der flere hænder i branchen og skabes konkurrencedygtige rammevilkår. Det siger Danmarks største hotelkæde Small Danish Hotels, hvis varemærke netop er det gode værtskab.

"Vi inden for hotelbranchen skaber måske Danmarks vigtigste arbejdspladser. De kan ikke eksporteres, og de holder hjulene i gang i landets yderområder", siger Hilding Hvid, kroejer på Gjerrild kro og bestyrelsesformand i den frivillige hotelkæde Small Danish Hotels, der tegner sig for knap 1 million hotelovernatninger i Danmark.

"Vi skal have flere hænder i branchen, som ved, hvordan man giver gæsterne en personlig betjening og unikke oplevelser, de husker. De høje priser i Danmark sætter både danske og udenlandske gæsters forventninger i vejret, men de mange afgifter og nordens højeste moms gør det vanskeligt at skabe det økonomiske fundament, der skal til for at yde det gode værtskab", fortsætter Hilding Hvid.

Ifølge kroejeren på Djursland er tiden inde til, at politikerne bakker op omkring det vækstpotentiale, der er inden for turisme, og som kan give samfundsøkonomien det løft og de arbejdspladser, politikerne sukker efter. Danmark skal sidestilles med vores konkurrerende nabolande, der har en langt lavere moms både på hotelovernatninger og på restaurantydelser, ligesom afgifterne skal sænkes. Det vil skabe rammer for turismen, så den bliver konkurrencedygtig, giver aktørerne i branchen råd til at investere i blandt andet god service og produktivitet samt genererer arbejdspladser.

"God service handler ikke kun om antallet af bøjler, behagelige senge og badekåbens blødhed. Det handler i langt højere grad om at møde gæsten på gæstens vilkår og forstå gæstens behov, uden at de nødvendigvis bliver udtalt med ord", siger Hilding Hvid.

Det gode værtskab er nærmest hotelkædens DNA. Small Danish Hotels, der består af 100 håndplukkede hoteller, kroer, slotte og herregårde i hele Danmark, har igennem flere år fokuseret på at skabe nærværende oplevelser for gæsterne. På papiret har overnatningsstederne tre eller fire stjerner, men når det kommer til menneskelige kvaliteter og indsigt i gæsternes behov, er ambitionerne fem store stjerner. Hotelkæden har igennem flere år selv uddannet medarbejderne i at være gode værter, og de individuelle hoteller dyrker den personlige betjening med en faglig stolthed, der giver genlyd i både ind- og udland.

For yderligere information kontakt venligst
Small Danish Hotels' bestyrelsesformand Hilding Hvid på telefon 40 41 51 20
Small Danish Hotels' direktør, Jørgen Christensen på telefon 21 67 44 55

For pressebilleder, pressetekster og andre spørgsmål kontakt venligst
Tina Baungaard-Jensen hos Small Danish Hotels' PR-bureau, EHRENBERG Kommunikation, på telefon 41 28 10 01

Om Small Danish Hotels
Small Danish Hotels er en frivillig landsdækkende kæde med 100 hoteller, kroer, slotte og herregårde, hvor nøgleordene er den personlige betjening og det gode værtskab. Hotellerne ejes og drives af selvstændige hotelejere, slotsfruer og krofædre. Small Danish Hotels hed tidligere Danske Kroer & Hoteller, men skiftede i 2012 navn til Small Danish Hotels, der i højere grad harmonerer med foreningens alsidige overnatningsprodukter og oplevelser samt ambitioner om at få flere internationale gæster. Small Danish Hotels tilbyder trendy boutique og cityhoteller, eventyrlige oplevelser i historiske og naturskønne omgivelser på slotte og herregårde, unikt dansk gæstgiveri på kongelige privilegerede kroer og klassiske hoteller ved land, vand og by landet over.

Relevant information

http://www.smalldanishhotels.dk


Pressekontakt


Firma

Skagen Turistbureau
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen, Danmark

  30 21 42 00
  30 21 42 00

http://www.skagen.dk

Modtag nyheder fra Skagen Turistbureau på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater