05/06-13
-
Pressemeddelelse
Skandiaweb leverer stærkt forbedret årsregnskab for 2012
Skandiaweb A/S, som er blandt Danmarks største webdesign firmaer, har i 2012 lavet et overskud på 2,5 mio. kr. før skat. Der er tale om en markant resultatforbedring i forhold til underskuddet i 2011 på 12,0 mio. kr. Selskabet har i 2012 forøget sin egenkapital til i alt 14,1 mio. kr.
Administrerende direktør i Skandiaweb A/S, Michael Kock udtaler: "I en tid med faldende beskæftigelse og stor ungdomsarbejdsløshed blandt nyuddannede er vi særligt stolte af at have skabt basis for at øge antallet af arbejdspladser i Danmark. Skandiaweb beskæftiger i alt omkring 100 ansatte, heraf 20 multimedieuddannede designere. Vi forventer at kunne byde flere unge nyuddannede webdesignere velkommen i 2013 i takt med ekspansionen af vores forretning. I modsætning til andre i branchen har Skandiaweb ikke outsourcet sin produktion til lavtlønslande. Vi anser en tæt dialog på samme sprog direkte mellem kunde og designer som væsentlig for at kunne udvikle den rette løsning til dækning af kundens behov.
Efter oprydningen i 2011 har Skandiaweb gennemført en turn-around i 2012. Resultatforbedringen er opnået i kraft af større omsætning og lavere omkostninger. Omsætningsstigningen på 9 % i forhold til 2011 skyldes primært vækst i gensalget af de abonnementsbaserede ydelser. Avancen er øget via forbedret indtjening på produkterne bl.a. i kraft af reducerede produktionsomkostninger. De faste omkostninger er nedbragt via organisationstilpasninger og omkostningsreduktioner. Selskabets abonnementsbaserede forretningsmodel har således for første gang passeret break-even niveauet, og det forventes at overskuddet vil stige i årene fremover.
Udover fokus på rentabilitet og effektivisering har der også været plads til udvikling af forretningsgrundlaget i 2012:
- Selskabet har fortsat sine bestræbelser på at forbedre produktkvalitet og øge kundetilfredshed. Der er således lanceret flere nye produkter og produktforbedringer i 2012, ligesom der er foretaget kvartalsmålinger på kundetilfredshed med løbende opfølgning. Fokus herpå fortsættes i 2013.
- Der er udviklet nyt Navision ERP system, som blev implementeret primo 2013. Systemet indebærer en væsentlig forbedring af effektivitet og kvalitet i proces - og økonomistyring.
Primo 2013 har Skandiaweb overtaget aktiviteterne fra sin underleverandør af webshop og online markedsføring ydelser. Overtagelsen betyder en markant forbedret avance på de pågældende ydelser fremover. Hertil kommer forventede synergi effekter m.h.t. produktudvikling og know how.
Der forventes en vækst på omkring 30 % i omsætningen for 2013 i forlængelse af en større udvidelse af salgsstyrken i Danmark.
Skandiaweb arbejder med produktion, salg og support af web-baserede IT-ydelser. Hovedprodukterne er individuelt designede hjemmesider og webshops til mindre og mellemstore erhvervsdrivende samt tilhørende online markedsføring ydelser solgt i abonnementsform (SaaS). Skandiaweb supporterer 12.000 hjemmesider og har omkring 100 ansatte i Danmark og Sverige.
Relevant information
http://www.skandiaweb.dk
Pressekontakt
Michael Kock
Adm. Direktør
+45 42 78 42 78