Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/05-10   -   Pressemeddelelse

SKAT vejleder om multimediereglerne

Pjecer og vejledningsbesøg skal gøre det lettere for virksomhederne at håndtere reglerne for beskatningen af multimedier.

En række virksomheder vil i de kommende måneder få besøg af SKAT eller blive indbudt til informationsmøder om multimediereglerne. SKAT vil møde op med vejledning og information til virksomhederne.

- Det er vigtigt for os, at virksomhederne kommer godt fra start med de nye regler. Det er vores erfaring, at langt de fleste virksomheder ikke ønsker at snyde, men har et behov for at få styr på reglerne. Derfor er det vejlednings-kasketten vi har på, når vi tager på besøg hos virksomhederne, fortæller projektleder Anders Hillerup.

Med på besøgene har SKAT en pjece, som giver grundig information om reglerne. Pjecen ligger også på skat.dk.

- Den pjece, vi har lavet, giver svar på rigtig mange af de spørgsmål, virksomhederne har. Desuden kan man på skat.dk også finde en lang række spørgsmål og svar om beskatning af multimedier. Så det er en god ide at besøge vores hjemmeside, hvis man er i tvivl om reglerne, forklarer Anders Hillerup.

Pjecen Multimediebeskatning og de mange spørgsmål og svar om multimediereglerne ligger på skat.dk/skattereform.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire