Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/06-10   -   Pressemeddelelse

SKAT vejleder om personalegoder

1000 virksomheder får tilbud om at komme på kursus i personalegoder. Her fortæller SKAT om beskatning og indberetning af personalegoder.

Vejledningen er et led i et landsdækkende projekt om lønpakker og skattefri godtgørelser, som løber i 2010. Indsatsen sker på baggrund af flere kontroller, som viser, at der er en del fejl i årsopgørelserne på dette område. Samtidig har arbejdsgiverne som noget nyt fra den 1. januar 2010 pligt til at indberette skattepligtige personalegoder, der hidtil har været de ansattes eget ansvar at få med på selvangivelsen.

- Et af målene med indsatsen er, at virksomhederne får lavet en korrekt værdiansættelse af de skattepligtige personalegoder og får indberettet beløbene, så lønmodtagernes årsopgørelser også bliver korrekte, oplyser projektleder Henry Gade, SKAT.

Vejledningsindsatsen omfatter blandt andet et kursustilbud til 1.000 virksomheder med mere end 265 ansatte. På kurserne orienteres der om de generelle og de nye regler for beskatning og indberetning af personalegoder.

SKATs kontroller viser, at der er et behov for mere vejledning. En kontrol i it- og byggebranchen viser for eksempel, at over halvdelen af virksomhederne inden for byggebranchen og hver tredje af virksomhederne i it-branchen ikke har sat sig ind i reglerne om fortrykt befordringsfradrag:

- Vores kontroller har vist, at der især er mange fejl om det fortrykte befordringsfradrag, som er det felt, som virksomhederne skal udfylde for at sikre, at deres medarbejdere får en korrekt årsopgørelse. Mange arbejdsgivere er ikke klar over, at når deres ansatte har arbejdsgiverbetalt befordring, så skal virksomheden tilkendegive over for SKAT, at medarbejderne ikke skal have fortrykt et befordringsfradrag på deres årsopgørelse, siger projektleder Lone Hansen, SKAT.

Kontrollerne viser også, at det er blevet populært at tilbyde ansatte goder som motionsrum, fitnesstræning og kantine- og frugtordninger. Her kan reglerne godt være svære at forstå, men så er der hjælp at hente på skat.dk.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire