Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/06-10   -   Pressemeddelelse

Skatterådet godkender Skatteministeriets praksisændring

Skatterådet har på sit møde i går besluttet, at godkende en praksisændring for virksomhedernes tab på debitorer. Skatteminister Troels Lund Poulsen forudser stor administrativ og økonomisk lettelse i virksomhedernes byrder. Praksisændringen medfører en harmonisering af moms- og skattereglerne.

Der har gennem tiden udviklet sig en forskel i praksis for hvornår tab på debitorer kan fratrækkes indenfor skatte- og momsregler, selvom lovgivningen er ens. Skatterådet har i går vedtaget nye regler for tab på debitorer, så praksis på skatte- og momsområdet bliver ens.

- Brancheorganisationernes kritik af de hidtidige regler har gjort indtryk på mig. Derfor er jeg rigtig glad for praksisændringen, for den betyder store lettelser for virksomhederne, siger skatteminister Troels Lund Poulsen.

Praksisændringen betyder, at betingelserne for hvornår der kan foretages momsmæssigt fradrag for tab på debitorer lempes. Frem til i dag har det været et krav, at virksomhedernes kunne bevise deres tab ved retslige skridt i form af for eksempel udlæg eller konkursbegæring.

Med Skatterådets afgørelse er det nu muligt, at foretage fradrag for tab på debitorer når tilgodehavendet efter en konkret vurdering skønnes at være tabt.

- Med den nye praksis behøver virksomhederne ikke længere kaste gode penge ud for at føre retssager, som de på forhånd ved, at de ikke får noget ud af. Og samtidigt er det en administrativ lettelse, at der nu skal foretages samme vurdering på skatte- og momsområdet, forklarer Troels Lund Poulsen.

Derudover bliver det nu også lettere at få fradrag for tab på forsvundne debitorer.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire