Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/07-10   -   Pressemeddelelse

Gadehandlen i Roskilde har besøg af SKAT

Ikke alle boder i Roskilde by har rent mel i skatteposen. Det viser de besøg, som SKAT i Midt- og Sydsjælland har gennemfør med Roskilde Kommune og Arbejdsdirektoratet. SKATs besøg fortsætter resten af ugen både i og udenfor festivalpladsen.

Tæt på 100.000 mennesker strømmer til Roskilde for at høre musik, og selvom en del festivalgæster har hele udstyret med sig, er der mange som lige står og mangler lidt tøj eller solbriller eller måske en campingstol.

- Det er jo godt, at de mange gæster kan få dækket deres behov hos de mange boder og stader, som midlertidig etablerer sig i gaderne omkring festivalpladsen, siger afdelingsleder Merete Wadt og fortsætter:

- Men det er kun godt, så længe at de overholder gældende lovgivning.

Medarbejdere fra SKAT og Roskilde Kommune besøgte i alt 34 boder, og i 16 boder var der problemer med at overholde reglerne. Medarbejderne mødte tre personer på sociale ydelser, og seks udenlandske boder var ikke registreret for moms.

- I fire boder var ejeren ikke tilstede, men der er ikke registreret ansatte i virksomheden. Når der hverken er en ejer eller en medarbejder tilstede i boden, så spekulerer man unægtelig på, hvem det egentlig er, man står og snakker med, siger Merete Wadt.

De fire boder får pålagt en logbog, hvor ejeren dagligt skal skrive hvem der er til stede og deres arbejdstider, så SKAT kan tjekke om reglerne følges.

- Sidste år besøgte vi 42 boder og stader. Dengang mødte vi ni personer på sociale ydelser: Så med de tre i år er der trods alt en lille positiv udvikling, hvilket vi er glade for, siger Merete Wadt og tilføjer:

- Vi fortsætter hele ugen med at kontrollere boder og stader; både i og udenfor festivalpladsen.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire