Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-10   -   Pressemeddelelse

Hurtig ekspedition af bindende svar

Mange spørger SKAT til råds inden de handler. Alene i første kvartal af 2010 bad over 1.100 borgere og virksomheder SKAT om et bindende svar. Det viser tal fra skatteministeriets kvartalsrapport.

Med et bindende svar kan man få klarhed over de skattemæssige konsekvenser af en kompliceret disposition, man enten har foretaget eller overvejer at foretage. Formålet med ordningen er at give skatteyderne en nem og hurtig afklaring.

- Bindende svar har en stor praktisk betydning for både borgere og virksomheder. Derfor lægger vi også stor vægt på at besvare anmodningerne så hurtigt som muligt, siger skattedirektør, Jens-Erik Jørgensen, der fortsætter

- Desuden er vi glade for at kunne konstatere, at mange danskere og danske virksomheder beder om en afklaring på et muligvis kompliceret skattespørgsmål, inden de handler. Det er absolut en fordel for alle, så det kan vi kun bifalde og opmuntre til.

SKAT har i første kvartal af 2010 modtaget over 1.100 anmodninger om bindende svar. Hele 95 procent er blevet besvaret indenfor 90 dage, hvilket er væsentligt over målsætningen på 90 procent.

- Så snart vi har alle oplysninger, går vi i gang med at lave svarene, så folk kan få besked så hurtigt som muligt. At vi kan besvare så mange af anmodningerne indenfor tre måneder trods anmodningernes ofte komplicerede karakter, skyldes i høj grad vores dygtige medarbejdere, som fortjener stor ros, slutter Jens-Erik Jørgensen.

Læs mere om bindende svar.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire