Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/08-10   -   Pressemeddelelse

SKAT retter fokus mod demobiler og fleksleasing

De danske bilforhandlere kan til en lav beskatning købe demobiler, som deres kunder kan prøvekøre. Når demobilen har kørt i en periode, kan den ifølge loven sælges som brugt. SKAT stiller dog spørgsmålstegn ved om alle bilerne reelt har været anvendt som demobiler inden de bliver solgt. Skatteminister Troels Lund Poulsen vil derfor rette fokus mod området. Samtidig går SKAT også området for fleksleasing efter i sømmene.

Bilforhandlerne benytter sig i høj grad af at kunne købe demobiler billigt for senere at sælge dem som brugte biler til deres kunder, helt som loven giver mulighed for. SKAT fornemmer dog en så markant stigning i antallet af demobiler, at det får skatteminister Troels Lund Poulsen til at stille spørgsmål ved om alle forhandlere benytter ordningen efter hensigten.

- Vi vil meget gerne i dialog med branchen omkring spillereglerne på det her område. Vi vil nu engang hellere løse tingene med frugtbar dialog end med kontrol og bøder, siger skatteminister Troels Lund Poulsen.

Også leasingområdet kommer under SKATs lup. Nye regler for fleksleasing betyder nemlig, at der skal betales langt mindre i registreringsafgift for leasingbilerne end tidligere. For SKAT er det derfor vigtigt at sikre, at alle har styr på lovgivningen.

- Vores klare fornemmelse er, at langt de fleste følger reglerne. Men vi ser også maskerede leasingkontrakter, hvor man omgår reglerne for at spare på registreringsafgiften. Vi vil derfor gå området efter, så vi sikrer, at alle betaler, hvad de skal, sådan at de lovlydige udbydere ikke bliver udsat for unfair konkurrence, siger produktionsdirektør i SKAT Steffen Normann Hansen.

SKAT vil nu tage kontakt til bilforhandlernes brancheorganisationer og høre branchens egen vurdering af områderne. Derefter vil SKAT sætte ind med kontrol for at sikre at alle følger reglerne.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire