Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/09-10   -   Pressemeddelelse

Fairplay-aktion på Designer Forum uden gevinst

Forum og SKAT har i samarbejde vejledt deltagerne på weekendens Designer Forum om reglerne for registrering af salg. SKAT besøg på messen viste, at deltagerne har taget vejledningen til sig.

SKAT og Forum havde forud for weekendens Designer Forum indledt et samarbejde om vejledning til alle de virksomheder, som havde tilmeldt sig messen.

Forum har i hele forløbet op til messen medvirket aktivt til at få vejledning om reglerne ud til alle godt 150 messedeltagere. Desuden kunne vejledningen findes som link på messens hjemmeside.

- Det er vigtigt for os, at kunne samarbejde med for eksempel arrangører om at udbrede kendskabet til reglerne, da de i modsætning til os har adgang til alle deltagere forud for en messe, fortæller Lisbet Hedelund, der er SKATs tovholder for aktionen.

SKAT besøgte i lørdags et udvalgt antal stande for at kontrollere, om virksomheden havde opsat et kasseapparat eller udstedte fakturaer for hvert enkelt salg. SKAT kunne på stedet udstede en bøde, hvis reglerne ikke blev overholdt.

- Det blev ikke nødvendigt at udstede bøder på messen. Vi kunne nøjes med at give fem virksomheder en påtale, fordi de manglede nogle oplysninger på fakturaerne, siger Lisbet Hedelund, der fortsætter:

- Det var en klar positiv oplevelse at besøge messen og godt at se, at så mange virksomheder havde sat sig ind i reglerne. Det giver os en forventning om at de også fremover vil følge reglerne - også selvom SKAT ikke har annonceret en kontrol.

De gode resultater fra Designer Forum betyder, at SKAT også i fremtiden vil forsøge at indgå samarbejde med virksomheder om vejledning.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire