Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-10   -   Pressemeddelelse

SKAT intensiverer jagten på snyd med eksklusive danske designmøbler

Hvis du tror, du kan købe eksklusive danske designmøbler til privaten og trække udgiften fra i firmaet ved hjælp af en kreativ salgsfaktura, så kan du godt tro om igen! Det kaldes omfakturering og er ulovligt.

SKAT intensiverer nu jagten på virksomheder, der omfakturerer ekslusive designmøbler for deres kunder. Baggrunden for jagten er et pilotprojekt i Nordjylland rettet mod møbelforretninger. I projektet var der flere eksempler på kreative tekster, der skulle sløre, hvad der rent faktisk var handlet. De eksklusive danske designmøbler var blevet til "kontormøbler, ", "konferencemøbler" og ja endda "kontorindretning".

SKAT satte sig for at følge revisionssporet fra sælger til kunde, og det lykkedes.

- Arbejdet førte SKAT på sporet af eksklusive designermøbler. Problemet var bare, at der ikke står det korrekte på salgsfakturaen, og at møblerne ikke befandt sig på virksomhedens adresse, da SKAT kom på uanmeldt besøg. Det er ulovligt for en virksomhed at fratrække beløbet i regnskabet, når det købte står i et privat hjem. Men det er også ulovligt for den virksomhed, der omfakturerer, selvom den har salget med i sit regnskab. Virksomheden medvirker herved til skattesnyd eller muliggør det. Der skal stå dét på fakturaen, der rent faktisk er handlet, siger kontorchef Niels Anker Jørgensen.

Hvis man tæller sammen på de 50 sager og ikke skeler til, hvad der eksempelvis er aktieindkomst, selskabsindkomst, personlig indkomst eller virksomhedsindkomst, så kommer ændringerne op på næsten 1,2 mio. kroner, og momsændringer på yderligere 145.000 kroner.

- I nogle kredse har der desværre indsneget sig en opfattelse af, at det er i orden af få omfaktureret. Deltagerne i ulovlighederne har selv et højt forbrug og har på ingen måde lidt nød. Har du ikke råd til at købe for eksempel Arne Jacobsens Ægget til 82.000 kr. så kan du jo nøjes med at købe en stol til eksempelvis 20.000 kr., som du også kan sidde i. Alt andet er fuldstændig uacceptabelt, siger kontorchef Niels Anker Jørgensen.

SKAT fortsætter jagten på dem, der godt kan betale og godt forstår reglerne, men som bare ikke vil betale skat og moms.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire