Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/12-10   -   Pressemeddelelse

Troels Lund Poulsen på kontrolaktion på Vesterbrogade

SKAT og Københavns Politi var i går aftes på kontrolaktion på restauranter på Vesterbrogade. Skatteminister Troels Lund Poulsen var med og konstaterede, at langt de fleste havde overholdt reglerne og ikke havde sort arbejdskraft i restauranten. SKAT har filmet kontrolaktionen, og journalister kan frit downloade, klippe og viderebringe video-klip fra aktionen.

Skatteminister Troels Lund Poulsen besøgte i går aftes en række restauranter på Vesterbrogade. Formålet var at tjekke sort arbejde og socialt bedrageri, og stort set alle steder var der orden i sagerne.

- Det er rigtig dejligt at se, at der er så mange, der overholder vores regler og har styr på papirerne. Det viser jo, at SKATs indsatsstrategi virker, og at der er rigtig mange medspillere og heldigvis få modspillere. Vi sætter målrettet ind de steder, hvor vi kan se, at der ikke bliver betalt det i skat og moms, som man skal, og så kommer vi tilbage og sørger for, at folk på restauranterne retter ind, siger Skatteminister Troels Lund Poulsen.

De fem skattemedarbejdere og to politifolk foretog kontrol af i alt seks restauranter og 22 ansatte i restauranterne. Aktionen viste, at to ud af 22 kontrollerede personer ikke havde styr på ansættelsespapirerne og hævdede at have "første arbejdsdag". Fire ud af 22 fik udbetalt offentlige ydelser, og to var i familie med ejerne af restauranterne. Det skal SKAT nu hjem og have tjekket, om det er korrekt.

Herudover var der ikke meget at komme efter på aktionen på trods af juletravlhed og mange kunder, da resten af restaurationsejerne havde styr på tingene. De besøgte restauranter var primært etniske restauranter, som generelt på tidligere kontrolbesøg ikke altid har haft styr på tingene.

- Det var lidt overraskende, at så mange overholdt reglerne, men det er jo glædeligt for os at konstatere, at vores kontroller i restaurationsmiljøet virker, og at det nytter noget, at SKAT løbende kommer forbi på kontrolaktion, siger SKATs tovholder på aktionen, Lisbet Hedelund.

Se og download videoklip fra aktionen her
Billederne fra videoklip kan frit benyttes af medier til at videreformidle denne nyhed.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire