Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/04-11   -   Pressemeddelelse

CSC strejke giver problemer for SKATs kunder

Borgere og virksomheder, der allerede har indbetalt penge til SKAT, kan nu risikere at få en uberettiget rykkerskrivelse fra SKAT. Det sker, fordi systemerne som følge af strejken i CSC ikke har registreret indbetalingerne.

Konflikten hos SKATs it-leverandør CSC kan betyde, at borgere og virksomheder modtager en rykkerskrivelse på et beløb, som de allerede har betalt. Strejken i CSC medfører nemlig, at flere af SKATs systemer ikke er opdateret siden 14. april. Der er derfor risiko for, at de automatiske rykkersystemer sender rykkere ud til borgere og virksomheder, der allerede har indbetalt skyldige beløb til SKAT. Der kan være tale om indbetalinger på flere områder, blandt andet personskat, A-skat, moms og lønsum.

Samtidig kan der også fortsat være problemer med at gennemføre indbetalinger til SKAT.
- Det er alt andet end tilfredsstillende, at CSCs konflikt har så vidtrækkende konsekvenser, at den giver problemer for SKATs kunder. Vi tager situationen meget alvorligt, hvilket vi også har pointeret over for CSC, og beklager det unødige bøvl, som det medfører for vores kunder, siger departementschef Peter Loft, Skatteministeriet.

Det er vigtigt at understrege, at ingen data bliver væk. Indbetalingerne kan ses i SKATs systemer, så snart systemerne opdateres igen. Borgere og virksomheder, der modtager en uberettiget rykker, kan derfor se bort fra rykkeren.

SKAT er i løbende dialog med CSC, men det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et tidspunkt for, hvornår problemerne er løst. SKAT vil løbende sørge for opdaterede oplysninger herom på skat.dk.

Yderligere oplysninger:

Journalister: SKATs pressefunktion tlf. 72 37 09 00
Borgere og virksomheder: tlf.: 72 22 18 18

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire