Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/05-11   -   Pressemeddelelse

Dyrekøbte plastikposer

En container med ti tons plastikposer fra Kina kommer til at koste en importør over en million kroner i afgifter. Importøren har hverken afregnet afgift af de ti tons plastikposer eller af de tre containere med plastikposer, som han tidligere har modtaget.

En kontrol af en container i Århus Havn, som kom fra Kina, medfører en pæn efterregning til importøren. Tolderne i Århus Havn undrede sig over en container, hvor importpapirerne angav, at der skulle være over ti tons plastikposter, men hvor der ikke var afregnet afgift af plastikposer til SKAT.

- Vi åbnede containeren og fik sendt eksempler på alle plastikposer til vores eksperter i SKAT Nordsjælland, hvor importøren er hjemhørende. Eksperterne har afgjort, at der burde have været betalt afgift af alle plastikposerne, fortæller afdelingsleder Hardy Vinter fra SKAT i Århus.

Der skal betales afgift af plastikposer når bæreposerne har hank og kan indeholde mindst fem liter. Afgiften udgør 22 kr. pr. kilo. Formålet med afgiften er at begrænse brugen af bæreposer af papir og plastik og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelsen.

- SKAT i Nordsjælland havde mistanke om, at det ikke var første gang importøren havde bestilt plastikposer, så de slog op i vores systemer og fandt ud af, at det var fjerde gang, han havde fået en container med poser uden at betale afgift, forklarer Hardy Vinter.

SKAT har nu gjort regningen op. De fire containere kommer tilsammen til at koste importøren over en million kroner i afgift. SKAT vil herefter vurdere, om importøren bevist undlod at betale afgift, for så kan han forvente en bøde oven i afgiften.

- Det er unfair konkurrence overfor de virksomheder, som godt kan finde ud af reglerne, når en importør ikke afregner afgiften. Men derudover går det også ud over miljøet, for meningen med afgiften er at begrænse brugen af plastikposer, konstaterer Hardy Vinter.

Yderligere oplysninger:
Journalister: Hardy Vinter tlf. 41 24 59 30 eller SKATs pressefunktion tlf. 72 37 09 00.
Virksomheder: tlf. 72 22 18 18.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire