Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/11-11   -   Pressemeddelelse

Så er den gal igen hos bagerierne

SKAT København og Københavns Politi, Udlændingekontrolgruppen, var i nat på lynaktion i to bagerier i København.

Fire af ud af fem personer arbejdede illegalt, da SKAT og Københavns Politi natten til tirsdag gennemførte en lynaktion i to bagerier på Østerbro i København

- Resultatet blev fire anholdelser, da fire af de fem, vi mødte, arbejdede illegalt i landet, fortæller afdelingsleder Lisbet Hedelund fra SKAT København.

De to bagere i det ene bageri forsøgte at stikke af, da politiet og SKAT ankom. De blev dog hurtigt indhentet af politiets hunde, hvorefter den ene, der stod med bare tæer i træsko, iført de klassiske ternede bagerbukser og t-shirt, smurt ind i mel og andre bagerprodukter, forklarede, at han var ude og køre med aviser kl. 2.30 om natten.

SKAT København modtog for 3 dage siden en anonym anmeldelse om, at der i et af bagerierne var beskæftiget illegal arbejdskraft. Aktionen blev derfor akut planlagt for at sikre, at aktualiteten blev bevaret.

Politiet kunne konstatere, at, at en person opholdt sig illegalt i Danmark, en person var asylansøger i Danmark, og to personer var asylansøgere i Sverige, hvor den ene var afvist.

Politiets videre arbejde er nu - sammen med Udlændingeservice - en vurdering af, om der skal gennemføres udvisningssager for de fire anholdte og rejse en sag mod arbejdsgiveren for at beskæftige illegal arbejdskraft. Dette kan resultere i bøder på op til 40.000 kr. til arbejdsgiveren.

Det tætte samarbejde mellem politi og SKAT har siden 1. september 2011 resulteret i, at der er rejst 39 sager mod arbejdsgivere, som har beskæftiget illegal arbejdskraft.

SKATs sagsbehandling vil være en gennemgang af virksomhedens forhold vedrørende medarbejderansættelser, omsætning, sorte lønninger mv.

- Aktionen illustrerer desværre, at nogle virksomhedsejere totalt tilsidesætter alle gældende love og regler. Overfor dem har kun en øjeblikkelig indsats effekt, siger Lisbet Hedelund.

Yderligere oplysninger:
Journalister: Afdelingsleder Lisbet Hedelund tlf. 72 38 21 46 eller SKATs pressefunktion tlf. 72 37 09 00.
Borgere og virksomheder: SKATs hovednummer tlf. 72 22 18 18

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire