Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-11   -   Pressemeddelelse

SKAT tjekker rengøringen hos bankerne


Her står du: Skatteministeriets pressemeddelelser
SKAT tjekker rengøringen hos bankerne Vis som PDF Vis printvenlig udgave Send link som e-mail Del Del på twitter
Dato for offentliggørelse 19 dec 2011 12:10
Type Skatteministeriets pressemeddelelse
Resumé

19 bankfilialer slog dørene op efter lukketid, da SKAT kom på besøg for at kontrollere rengøringsarbejdet. Kontrollen var et led i SKATs samarbejde med dansk erhvervsliv om at undgå sort rengøring.
åben Yderligere oplysninger - klik her.

En enkelt rengøringsmedarbejder havde arbejdet sort gennem to år, og fire rengøringsmedarbejderne fik hjælp til arbejdet af deres ægtefæller eller kærester. Det viste resultatet efter SKATs kontrol af i alt 30 rengøringsmedarbejdere i 19 bankfilialer.

- Generelt så det rigtigt fint ud i de banker, vi besøgte, siger afdelingsleder i SKAT, Hanne Nielsen. Hun tilføjer, at bankerne har været meget imødekommende i forbindelse med aktionen, og at SKAT er blevet godt taget imod.

Kontrollen blev foretaget i samarbejde med fem banker, som forinden var blevet introduceret for SKATs nye koncept til, hvordan man kan undgå at lukke sort og illegal arbejdskraft ind i sin virksomhed, når rengøringsopgaven udbydes.

Sort rengøring er mange steder et stort problem. Derfor har SKAT introduceret et nyt koncept, som gennem kontraktbestemmelser og opfølgning giver erhvervslivet mulighed for selv at sikre sig mod sort rengøringsarbejde.

- Vi oplever, at vores koncept har god effekt, og at både erhvervslivet og rengøringsbranchen selv er glade for, at vi har fokus på problemerne. Erhvervslivet har taget det nye koncept til sig, og det er indtil nu implementeret i rengøringskontrakter for mere end 600 mio. kr., fremhæver Hanne Nielsen.

Kontrollen i de 19 bankfilialer er led i en række planlagte kontroller, som SKAT i øjeblikket foretager i samarbejde med købere af rengøringsydelser i flere forskellige brancher. Kontrollen blev gennemført i samarbejde med Københavns Politi Udlændingekontrolgruppen.

Der er yderligere information om vejen til hvid rengøring på skat.dk/rengøring.

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire