Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/10-12   -   Pressemeddelelse

Femte landsdækkende aktion mod social dumping

Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemførte i går, tirsdag, årets femte landsdækkende aktion mod social dumping. Aktionen rettede sig mod bygge- og anlægsbranchen med fokus på store byggepladser.

På den femte landsdækkende aktion tirsdag mod social dumping kontrollerede Arbejdstilsynet, SKAT og politiet bl.a. moms- og skatteforhold, arbejds- og opholdstilladelser samt arbejdsmiljøforhold og anmeldelse til RUT på arbejdspladser over hele landet. Aktionen var rettet mod bygge- og anlægsbranchen med særligt fokus på store byggepladser, men også enkelte mindre byggepladser blev besøgt.

Resultaterne af den landsdækkende aktion
For Arbejdstilsynet indebar aktionen, at der blev gennemført 83 kontrolbesøg og givet i alt 56 reaktioner. Af disse var 52 reaktioner for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, og syv strakspåbud vurderes at skulle følges op af en bødestraf. Arbejdstilsynet forventer dertil at afgive fem indstillinger til politiet for overtrædelse af anmeldepligten til RUT, men heraf ingen relateret til de store byggepladser.

Resultaterne peger på, at der i bygge- og anlægsbranchen flere steder stadig er sikkerhedsproblemer af ganske alvorlig karakter.

En tredjedel bliver udtaget til yderligere kontrol
For SKAT viser resultaterne af kontrolbesøgene på byggepladserne, at der fortsat kan være tvivl om lønforholdene på en anseelig del af de virksomheder og for de medarbejdere, som SKAT mødte. SKAT vil udtage cirka en tredjedel af de besøgte virksomheder til yderligere kontrol. På baggrund af tidligere erfaringer forventer SKAT, at en del af kontrakt- og arbejdsforholdene vil blive ændret, så SKAT får sikkerhed for, at skattebetalingen foregår efter reglerne.

Politiet fik følgende resultater af kontrolbesøgene: Tre udlændinge blev anholdt med henblik på at undersøge, hvorvidt de lovligt kan opholde sig og arbejde i Danmark.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering deltog på udvalgte hold på landsplan med henblik på at bistå politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres opholdsgrundlag.

Indsatsen mod social dumping er en del af udmøntningen af regeringens aftale med Enhedslisten om at styrke indsatsen mod social dumping.

Yderligere oplysninger:
Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynets pressefunktion, tlf. 72 20 93 94
SKAT: SKATs pressefunktion, tlf. 72 37 09 00
Rigspolitiet: Kommunikationsrådgiver Carsten Andersen, tlf. 25 10 77 24

Relevant information

http://www.skat.dk


Pressekontakt


Firma

SKAT
Økonomi og Kommunikation, Østbanegade 123
2100 København Ø, Danmark

  7237 0900

http://www.skat.dk

Modtag nyheder fra SKAT på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater