Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-12   -   Pressemeddelelse

Ung iværksætter vil skabe tekniske fodboldspillere

Nu er muligheden til stede for alle, der har lyst til at blive bedre fodboldspillere. Ung dansk iværksætter har netop lanceret en mobil-app, der giver unge fodboldspillere inspiration til nye tekniske færdigheder.

App'en hedder SoccerTrix og er en helt ny måde at øve tricks og finter på. Med 3D visualiseringer af driblinger, finter og tricks får alle mulighed for både at lære og forstå de enkelte detaljer. Der kan nemlig ændres i hastigheden, vinkler og benytte guides.

Fodboldtrænere kan benytte idéen til at give lektier for. Og selvom lektier hos mange børn og unge er et FY-ord, så kan sammenhængen med fodbold syntes både at være sjovt, skægt og ikke mindst lærerigt.

"SoccerTrix tager det bedste fra den virtuelle verden og udnytter det i virkeligheden. Det virtuelle skal være med til inspirere børn og unge til at røre en fodbold endnu mere end de gør i dag. Samtidig med at få flere ud og spille i skolegården og på gaderne, kan enkelte lære nye tekniske færdigheder med bolden," siger manden bag idéen, Michael Toft.

21-årig boldjonglør med store ambitioner
"Forestil dig spillere i den danske Superliga udføre flotte driblinger og tricks, som det ses i de store fodboldligaer med spillere som Messi og Ronaldo. Det er ambitionen at skabe endnu flere dygtige tekniske spillere, som vi tager på stadion for at opleve. SoccerTrix skal være en virtuel træner til unge, som kan tages frem uanset hvor man befinder sig," fortæller 21-årige Michael Toft. Han har i flere år rejst verden rundt og optrådt med fodboldtricks - noget han nu vil lære fra sig. I begyndelse af året købte han derfor selskabet bag SoccerTrix efter han i længere tid var involveret i udviklingen.

Michael Toft er et kendt navn i street fodbold kredse. På en promoveringstur for den Google-ejede videotjeneste YouTube turnerede han Europa og Afrika tyndt med verdens bedste street fodboldhold kaldet Street Legends, der har den hollandske fodboldlegende Edgar Davids på holdet.

"For mig er street fodbold blevet en livsstil. Der er så mange gode elementer i det, både socialt, motion- eller læringsmæssigt," fortæller han.

I SoccerTrix er alle tricks udført af Michael Toft, som derefter er blevet bygget til en 3D karakter. Det er dog ikke første gang, han optræder som en 3D figur. I marts lancerede EA videospillet Fifa Street 4, hvor unge fans kan spille med fodboldens største stjerne og altså også gadefodboldens stjerner - heriblandt Michael Toft.

SoccerTrix App'en er lanceret til iPhone og Android i Danmark.

Om SoccerTrix:
- SoccerTrix er udviklet vha Motion Capture optagelser. Motion Capture opfanger alle bevægelser i et studie med et stort antal laserkamaraer, der overfører data til computere. SoccerTrix har benyttet sig af udviklere i Ukraine.
- SoccerTrix giver spillere, trænere og andre interesserede mulighed for se og lære fodboldtricks i 3D.
- Alle tricks er udført at Michael Toft. En af Danmarks bedste fodboldjonglører.

Relevant information

http://www.soccertrix.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Skillboost Project
Vermundsgade 11 A
8260 Viby J, Danmark

  +45 22 82 85 73
  +45 22 82 85 73

http://www.soccertrix.dk

Modtag nyheder fra Skillboost Project på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire