Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/09-09   -   Pressemeddelelse

Indramning af billeder: bestil på nettet, og få leveret til døren

Nu behøver man ikke længere tage hen til glarmesteren, når billederne skal rammes professionelt ind. Internettet giver adgang til et omfattende udvalg af rammer, så man kan sidde derhjemme i ro og mag og klikke sig frem til netop den indramning, der passer bedst. - Få dage efter kommer de færdigindrammede billeder med posten.

En professionel billedindramning kræver normalt et besøg hos glarmesteren, men via www.SkinnerupRammer.dk kan man nu bestille indramningen hjemme fra stuen, når man har tid og lyst. -Og hele familien kan deltage, når det skal besluttes, hvordan fotos, plakater og malerier skal præsenteres.

"På vores website kan man vælge præcis den type indramning, man ønsker. Man indtaster størrelsen på billedet, finder prisen - og sender de billeder, der skal i ramme, til os. Efter 3-4 dage får man sine nyindrammede billeder retur med posten eller fragtmanden," fortæller Kurt Nikolaisen fra Skinnerup Rammer & Galleri.

Han tilføjer, at en af udfordringerne ved at tilbyde indramning via nettet har været at håndtere forsendelsen af billeder med glas - men det problem er nu løst.

Stort udvalg

På www.SkinnerupRammer.dk finder man et bredt udvalg af italienske rammer og forskellige indramningsmetoder. Ud over de mange rammer, som alle fås med eller uden passepartout, kan man vælge almindeligt eller refleksfrit glas. Hvis man i stedet vil lade sit billede laminere, kan man blandt andet få en fuldstændig blank, glaslignende overflade - eller man kan få en plakat lamineret på en måde, så den får struktur som et rigtigt lærred.
"De fleste vælger glas, som jo er det materiale, der har den længste tradition - men plexiglas er fx også en mulighed. Og uanset hvad man vælger, sørger vi for at vakuum-lime billedet, så det ligger fuldstændig plant i rammen. På den måde sikrer vi, at billedet ikke folder eller buler det mindste, når det kommer op at hænge," forklarer Kurt Nikolaisen.

Indhold til rammerne

Kurt Nikolaisen har beskæftiget sig professionelt med billedindramning siden 1992 og leverer både enkelte billeder til private og større serier til virksomheder. Listerne, der anvendes til indramningen, importerer han selv fra Italien - for at være sikker på kvaliteten og samtidig kunne levere til markedets laveste priser.
Skinnerup Rammer og Galleri samarbejder med forskellige kunstnere og er derfor også leveringsdygtig i originale malerier samt litografier, reproduktioner, plakater af såvel danske som udenlandske kunstnere, postkort mv. - Og det hele kan selvfølgelig leveres professionelt indrammet. Hvis man har mod på det, kan man også nøjes med at bestille billeder og rammer hjem og selv stå for resten. På www.SkinnerupRammer.dk finder man endvidere malerartikler og -udstyr, ophængningssystemer etc.

Relevant information

http://www.skinneruprammer.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Skinnerup Rammer og Galleri
Grædstrupvej 15 Davding
8740 Brædstrup, Danmark

  75 75 37 00
  75 75 37 00


Modtag nyheder fra Skinnerup Rammer og Galleri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire