17/02-14
-
Pressemeddelelse
Snerekord, Sæson for skiferier sikret til maj
Mens vinteren og sneen og sneen har forladt de hjemlige breddegrader, så har skivejret for alvor bidt sig fast i mange skiområder som melder om rekord snemængder.
På skisportsdestinationer i Norge, Frankrig og Italien er sneen nemlig faldet i særdeles store mængder.
Nogle af de bedste sneforhold i 10 årFaktisk ligger der aktuelt væsentlig mere sne på nuværende tidspunkt end gennemsnitligt for de sidste 10 år. Det viser snestatistik fra Skisport.dk, som har samlet snedata siden slut 90´erne. Statistikken taler sit tydelige sprog: I Frankrig har 94 % procent af skiområderne mere sne, tallet er 93 % i Italien, 75 % for Norge og 56 % for Østrig.
Danskernes favorit i Norge Trysil - næsten 2 meter sneNormalvis ligger der ca. 1 meter sne i Norske Trysil i uge 8. Målestokken viser lige nu 182 cm sne, næsten en meter over gennemsnittet de sidste 10 år, en god base af sne der giver sikkerhed for sne til langt ind i april og maj. I Trysil holder området åbent frem til 27. april.
Højtid for skiweekender - oplev Robbie Williams på skiDet siges at julen varer lige til Påske, skisæsonen er endnu længere, og mange områder har særlige events og tilbud i slutningen af sæsonen, alt fra gratis ophold og liftkort til børnene til store koncerter.
I Østrigske Ischgl er skiområdet åbent til den 4. maj, og sæsonafslutningen fejres med koncert med Robbie Williams 3. maj til den såkaldte "Top of the Mountain Concert".
Kombinationen af rekordagtige sneforhold og spændende tilbud på ophold og liftkort i marts og april, så skifolket har helt optimale betingelser for at få stillet skiabstinenserne uanset om det er Alperne eller de norske og svenske fjelde der lokker.
Sådan tjekker du sneforholdeneDer er stor forskel på, hvor meget sne der kræves for at et skiområde har "nok" sne. Klippefyldt terræn kræver langt mere sne end græsklædte pister. Forskellen på kunstsne og naturlig sne er også væsentlig, ligesom det betyder noget, hvor lang tid sneen har ligget på pisterne.
"Man kan ikke altid bare direkte sammenligne snemeldinger. Man kan for eksempel ikke bare sige, at fordi ét område har 80 cm og et andet har 200 cm, så er sidstnævnte bedst," forklarer indehaver af Skisport.dk, Rasmus Skov, som kommer med nogle ganske klare råd:
"Det man kan gøre for at vurdere om en destination har det godt eller skidt rent snemæssigt, er dels at kigge på webcams og vurdere situationen ved et kig på disse, og dels ved at sammenligne snemængden med samme tidspunkt de seneste år," siger Rasmus Skov.
Vil man være helt snesikker, findes der mange destinationer, som har et gletsjer-område tilknyttet, som er begunstiget af sne året rundt.
Det store overblik over sneen kan findes på www.skisport.dk/snevejr/. Her er der masser af historik, webcams og aktuelle sne- og vejrmeldinger fra ski destinationer over hele verden.
Datagrundlag
Land Mindre sne end gns Samme sne som gns Mere sne end gns
Austria 40 % 4 % 56 %
France 6 % 0 % 94 %
Italy 4 % 4 % 93 %
Norway 25 % 0 % 75 %
Sweden 75 % 15 % 10 %
Kilde: Skisport.dk data pr. 17/2 2014
Fakta om Skisport.dk
· Facts om mere end 200 skidestinationer i 13 lande
· Daglige opdateringer af sne og vejr
· Snestatistik fra mere end 10 år
· Mere end 150 webcams
Pressekontakt
Rasmus Skov
Direktør/indehaver
87300634
40834040