Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/03-15   -   Pressemeddelelse

Publikum elsker skjult reklame

I november 2014 blev novellefilmen Blodbrødre, hvor SkjultReklame.dk er medproducent, belønnet med en Ekko Shortlist Award, nemlig Publikumsprisen. Forud var gået en turbulent tid med analyse af produktplaceringsmuligheder, salg til sponsorer og to regeringsindgreb.

SkjultReklame.dk blev registret i maj 2010; to dage efter blev filmforliget for 2011-2014 offentliggjort, hvor produktplacering blev accepteret som en finansieringskilde til dansk filmproduktion. I 2012 havde vi fået en ny regering, der kom med et nyt medieforlig, hvor produktplacering blev bandlyst igen! Novellefilmen Blodbrødre var et af de filmprojekter vi skabte produktplacering i, og havde det ikke været for Publikumsprisen ved Ekkos Shortlist Awards Show, havde SkjultReklame.dk stadig ligget på is. Nu genopliver vi SkjultReklame.dk, med produktplacering i spillefilmen Gælden, hvor vi samarbejder med Idéfabrikken.

"Under samarbejdet på vores prisbelønnede novellefilm "BLODBRØDRE", med SkjultReklame.dk og med Pierre Bennorth bag roret, oplevede vi muligheder vi vidste fandtes, men ikke selv kunne håndtere i et ordentligt omfang. I dag ser vi produktplacering som en væsentlig rolle i filmbranchen, hvor vi ved, at eksperter på denne front er en vigtighed, der gør at tingene kan blive meget bedre end forventet. Det er ikke kun pengene der tæller, men også hvorledes man på en forsvarlig måde kan putte produktplacering ind i filmbilledet. Derfor var der ingen tvivl om, at da vi igangsatte vores spillefilmsprojekt med spillefilmen "GÆLDEN", var SkjultReklame.dk og Pierre en del af teamet igen, uden spørgsmål. Vi som producere, IDÉFABRIKKEN, Preben Steen Nielsen og Claus Thomsen, glæder os endnu engang til et langt og succesrigt samarbejde i produktplaceringens tegn og anbefaler folk i filmmiljøet at tænke sig godt om på lige netop denne front. Kontakt eksperterne, så kommer du lidt længere", udtaler producer Claus Thomsen fra Idéfabrikken.

Spillefilmen Gælden bygger på plottet og karaktererne i Blodbrødre, hvor UnoX, Lidl og Cottonfield produktplacerede med stor succes. Samlet set har der hidtil været 50-75.000 views på trailere og filmen, hvor der med Gælden forventes minimum en 10 dobling af views - der er allerede, efter en ugestid, knap 10.000 views på den første teaser. Med skuespillere som Bjarne Henriksen og Mads Koudal, der gjorde det perfekt i Blodbrødre, er der lagt op til en bragende succes med spillefilmen Gælden.

"SkjultReklame.dk bruger en skabelon for prisfastsættelse af produktplacering, hvor produktet/brandet set i brug og omtalt tæller mest og produktet/brandet set i baggrunden tæller mindst. Ud fra manus laver vi en analyse af produktplaceringsmuligheder og kommer med forslag om tilretning af manus, f.eks. "de mødes på en rasteplads, og..." ændres til "de mødes på UnoX tankstationen, og..." Instruktørens tilgang til filmprojektet er altid i højsædet og SkjultReklame.dk tilpasser produktplaceringen herefter", udtaler Pierre Bennorth fra SkjultReklame.dk

I spillefilmen Gælden er mulighederne for produktplacering som følger:
Biler, Autotilbehør, Arbejdstøj, Tøj, Sanitet/badeværelse udstilling, Rejsebureau, Nikotintyggegummi, Smykker, Rygsæk (Herre), Sportstaske (Dame), Bagerpose, Supermarked, Bærepose, Instant coffe, Drikkevarer, Ur, Smartphones, Computer, Butiksfacade, Tankstation, El-kedel, Ejendomsmægler og Kontormøbler.

Billeder


Pressekontakt


Firma

SkjultReklame.dk
Vesternæsvej 12
4900 Nakskov , Danmark

  20720709

http://skjultreklame.dk/

Modtag nyheder fra SkjultReklame.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater