20/03-17
-
Pressemeddelelse
Drømmen om vinduer med små sprosser kan nemt gå i opfyldelse med løse sprosser
Løse pyntesprosser er nemme at tage af, når vinduerne skal pudses. Samtidig er vinduer med pyntesprosser både billigere i indkøb og giver et mindre varmetab end vinduer med faste sprosser - og du bestemmer selv, hvordan dine pyntesprosser skal sidde.
Vinduer med små ruder er vanskelige at pudse, men med løse pyntesprosser slipper du helt for de mange kanter og hjørner. Både på nye og eksisterende vinduer er det nemt at montere de hængslede sprosser udvendigt og skabe det dekorative look, du ønsker. Når det så er tid til vinduespudsning, knapper du let sprosserne op og drejer dem ud til siden - helt uden brug af værktøj - og kan pudse hele ruden på én gang.
Mindsker varmetabet, så du sparer penge
Samtidig er der god økonomi i at benytte løse sprosser. Vinduer med faste sprosser har nemlig et større varmetab end vinduer uden sprosser, fordi en stor rude bedre kan holde på varmen end et vindue, der er brudt op i flere enheder. Derudover er vinduer med faste sprosser dyrere end hele ruder med pyntesprosser - så står du for at skulle have nye vinduer, kan du både spare penge i indkøb her og nu og efterfølgende nyde en lavere varmeregning.
Praktiske og dekorative pyntesprosser
De dekorative, løse sprosser er fremstillet af slagfast og lysægte UV-bestandigt vinyl, hvilket gør dem særdeles holdbare. Vinyl-plastikken er gennemfarvet hvid, og sprosserne er nemme at rengøre med helt almindelige rengøringsmidler. Pyntesprossernes profiler harmonerer med alle gængse glaslister, og de dekorative hjørnesamlinger, der ligger uden på rammeprofilen, giver et eksklusivt og unikt udtryk.
Pyntesprosserne leveres med netop den inddeling, du ønsker. Mulighederne er mange; kun fantasien sætter grænser for inddelingen af vinduet. Og ved at montere de løse sprosser på fint indpassede hængsler, kan de altid nemt lukkes op i forbindelse med vinduespolering.
De dekorative sprosser forhandles af Skoddesnedkerne.