Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/08-12   -   Pressemeddelelse

Børn med ADHD får bedre hjælp til inklusion i Rudersdal

Forebyggelse forkorter ventetiden, forbedrer rådgivningen og sikrer bedre prioritering af ressourcerne

Mere målrettet støtte, bedre brug af ressourcerne og større muligheder for inklusion af børn med ADHD i daginstitutioner og skoler. Det er tre af gevinsterne ved et tværgående projekt for børn med ADHD.

Projektets resultater præsenteres på en stor konference i Birkerød onsdag den 22. august 2012. Projektet er tæt forbundet med den gode inklusion i Rudersdal Kommune, der handler om, at børn med ADHD får støtte til at fortsætte i de institutioner eller skoler, hvor de går.

Børn med ADHD, der bor i Rudersdal Kommune, har siden 2010 kunnet få hjælp under et tværgående forebyggelsesprojekt. I samarbejde med Region Hovedstaden har kommunen tilbudt tidligere og hurtigere hjælp. Den tværgående forebyggelse betyder bl.a. kortere ventetid på børnepsykiatrisk afdeling, nye tilbud om støtte til forældrene og et styrket samarbejde mellem kommunen og regionen.

Ny viden og vigtige redskaber
En af de forældre, der har fået støtte, er Sussie Tornbak, der har været med i en forældregruppe. Det har givet hende både ny viden og vigtige redskaber hverdagen:

"Jeg har fået mere viden og nye og bedre redskaber til at hjælpe min søn. Det betyder langt færre konflikter i det daglige om fx lektielæsning og spisning. Det smitter positivt af på både min søn og resten af familien, så vi er bedre rustet til at klare opdragelsen", fortæller hun.

Hun vil på konferencen fortælle om sine erfaringer med forældregruppen, der er et af de konkrete tiltag under projektet for børn og unge med ADHD. Desuden har projektet ført til et tættere samarbejde mellem bl.a. psykologer, familierådgivere og læger om bedre diagnosticering og målrettede tilbud til børn og familier.

Kortere ventetid for børn og forældre
Før forebyggelsesprojektet i 2010, var der et stigende pres på udredning, diagnosticering og støtte til børn med ADHD.

Flere og flere forældre til børn med ADHD-symptomer har de seneste år søgt hjælp og støtte hos kommunerne. Sådan var det også i Rudersdal kommune, der indtil 2010 henviste et stigende antal børn til Børnepsykiatrisk Afdeling. Resultatet var voksede ventetid, der i nogle tilfælde blev otte måneder, og i mellemtiden risikerede familiernes problemer at vokse.

For at forebygge problemerne og tilbyde borgerne en bedre og mere målrettet hjælp indledte Rudersdal Kommune og Region Hovedstaden projekt Basisteam for tidlig og hurtig indsats til børn med ADHD, hvor det tværfaglige samarbejde blev styrket ved oprettelsen af et basisteam.

Teamet består bl.a. af en læge, en psykolog samt en familierådgiver og en pædagogisk konsulent har med rådgivning og sagsbehandling formået at reducere ventetiden på udredning og behandling fra otte til to måneder. Det giver forældre til børn med ADHD en hurtigere afklaring og en forbedret støtte. Det fastslår projektleder Sanna Dragholm, der ser rigtig mange gevinster ved tværfaglige samarbejdsprojekter omkring børn med ADHD:

"Forældrene får mere viden om ADHD, velkvalificeret støtte og mulighed for at skabe et netværk til andre familier i samme situation. Det faglige personales samarbejde om børnene bliver opkvalificeret, så børnene får det rette tilbud på det rette tidspunkt, og endelig betyder det en bedre prioritering af ressourcerne. Dermed kan de børn, der har de største behov få hurtigere hjælp", siger hun.

Forebyggelse og inklusion
Projektet udløber i august 2012, men ifølge direktør i Rudersdal Kommune, Henning Bach Christensen, er det afgørende at fortsætte det tværfaglige samarbejde om den gode inklusion af børn med ADHD i fremtiden.

"Projektet viser med al tydelighed, at den tidlige og forebyggende indsats er en succes i forhold til børn med ADHD. Det har givet rigtig mange værdifulde erfaringer, der skal bruges til at forbedre inklusionen i institutioner og skoler, så børnene kan blive i almindelige daginstitutioner og skoler fremfor at blive lukket ude og anbragt i et specialtilbud", fortæller han og tilføjer:

"Det er utroligt vigtigt, at forældre, kommunen og sundhedsvæsen arbejder tæt sammen omkring børn med ADHD, så de kan blive i skolen eller daginstitutionen. At undgå udskillelse en af de mest afgørende faktorer for børns udvikling og læring", påpeger han.

Skoler og daginstitutioner i Rudersdal Kommunen har arbejdet med inklusion gennem en årrække, og frem til 2015 arbejder institutioner og skoler med den gode inklusion ud fra en firårig strategi.
Læs mere på www.rudersdal.dk/inklusion

Fakta om forebyggelsesprojekt for børn med ADHD i Rudersdal Kommune med ADHD

Projektet titel: "Basisteam for tidlig og hurtig indsats til børn med ADHD" er projektets titel.
Varighed: 2010 til 2012.
Målgruppe: Børn med ADHD og deres familier. I 2012 er projektet blevet udvidet til også at omfatte børn med mere komplicerede psykiatriske problemstillinger.
Formål: At er forbedret lokal/kommunal indsats og kortere ventetid til udredning og behandling på børnepsykiatrisk center.

Basisteamet består bl.a. en børnelæge, psykolog, familierådgiver og pædagogisk konsulent, der kommer fra både Rudersdal Kommune og Hillerød Børne- og Ungdomspsykiatriske Center under region Hovedstaden. Teamet har behandlet 41 sager. 25 børn er henvist til børne- og ungdomspsykiatrisk center. 16 børn - og deres familier - har fået støtte, rådgivning og hjælp fra Rudersdal Kommune. Alle børn ville formentlig være blevet henvist, hvis ikke teamet havde behandlet sagerne og rådgivet.

Ventetiden er forkortet fra otte til to måneder siden 2010. Det skyldes bl.a. færre henvisninger, ændret sagsbehandling og nye støttemuligheder i kommunen - fx oprettelse af forældregrupper.
Forældregrupper: 32 forældre/par har deltaget i forældregrupperne, der mødtes otte gange. Forældrene har fået ny viden, rådgivning samt deltaget i erfaringsudveksling og netværk.
Projektets afsluttende rapport udkommer til oktober 2012.

Seks andre kommuner i hovedstadsregionen har med inspiration fra Rudersdal Kommunen lavet et ADHD-projekt i samarbejde med Glostrup Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.


Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

Skole og Familie, Rudersdal Kommune
Stationsvej 36
3460 Birkerød, Danmark

  46114419
  72684419

http://www.rudersdal.dk

Modtag nyheder fra Skole og Familie, Rudersdal Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater