10/08-10
-
Pressemeddelelse
Den skandinaviske hedebølge slår eksotiske rejsemål i gulvet i juli 2010
Med rekordhøje temperaturer i juli måned foretrækker danskerne de skandinaviske hovedstæder og indenrigsflyvninger frem for eksotiske og solrige destinationer
Skyscanner.dks tal viser en klar udvikling i søgninger på billige flyrejser fra Danmark. Mens kviksølvet i termometrene steg til uvante højder, steg danskernes interesse i indenrigsflyvninger tilsvarende. Billund, Århus, Rønne og Sønderborg var alle med i top 100 og Aalborg gjorde sin entré i top 50, mens talrige søgninger på fly til København gav hovedstaden en fremgang på to pladser til nummer fem på listen.
Vores skandinaviske naboer har også nydt godt af solen: Stockholm nåede op i top ti, Oslo hoppede otte pladser til listens 13. plads, og Helsinki debuterede i top 50.
Mens de hjemlige varmegrader steg, faldt interessen for eksotiske destinationer i Asien og solrige sydeuropæiske rejsemål. De voldsomme demonstrationer i Athen har utvivlsomt bidraget til et popularitetsfald på syv pladser, men samtidig er grækernes appetit på Danmark umindsket - Grækenland ligger nummer syv på listen over flyrejsende til Danmark.
Højdespringere
Lissabon (+18), München (+16), Venedig (+12), Oslo (+8) og Wien (+8). Storbyer i Syd-, Central- og Nordeuropa klarer sig generelt bedre end de traditionelle soldestinationer.
Største Fald
Beijing (-29), Beograd (-19), Tenerife (-19), Los Angeles (-12), Prag (-11) og Shanghai (-10). Østeuropa, juni måneds favorit, sætter det vundne over styr med en stor tilbagegang for Beograd og et markant fald i søgninger på fly til Prag. Tenerifes fald er symptomatisk for den dalende interesse for solrige rejsemål, mens en ordentlig lussing til Beijing sætter en streg under problemerne for eksotiske destinationer.
Nye i top 50
Helsinki (nr.30), Agadir (nr.31), Zurich (nr.32), Dubai (nr.37), Aalborg (nr.40), Reykjavik (nr.42) og Geneve (nr.43).
Rykket ud af top 50
Casablanca, Kiev, Phuket, Delhi, Gran Canaria, Manila og Köln.
Scandinavian Country Manager Kristin Andersson kommenterer:
"Julis rekordtemperaturer har helt klart påvirket danskernes flysøgninger, og typiske stranddestinationer som Malaga og Alicante er gået et par pladser tilbage. Fremgangen i indenrigssøgninger, som blandt andet har givet København en markant femteplads, peger på at mange i stedet ville nyde det danske sommervejr. De europæiske storbyer var også populære, og fly fra København til London er stadig danskernes suverænt mest søgte rute."
Top ti flydestinationer i juni 2010
1. London (Storbritannien) [0]
2. Paris (Frankrig) [+3]
3. Barcelona (Spanien) [+1]
4. Malaga (Spanien) [-2]
5. København (Danmark) [+2]
6. Bangkok (Thailand) [0]
7. Amsterdam (Holland) [+1]
8. Beirut (Libanon) [-5]
9. Stockholm (Sverige) [+2]
10. Berlin (Tyskland) [-1]
Relevant information
http://www.skyscanner.dk