04/10-10
-
Pressemeddelelse
Slut med gabe-epidemi i mødelokalerne
Kedelige og forvirrende. Sådan beskriver mange kommunikations-eksperter de PowerPoint-præsentationer, som er blevet en stor del af hverdagen på alverdens arbejdspladser. Men nu går bl.a. en dansk iværksætter til kamp for PowerPoints oprindelige formål - at gøre foredrag og præsentationer mere spændende og effektive.
"300 millioner mennesker bruger PowerPoint, de fleste af dem bruger det forkert".
Udtalelsen kommer fra Ron Galloway, der netop har færddiggjort dokumentaren Rethinking PowerPoint, hvor han med hjælp fra bl.a. Nancy Duarte, der designende Al Gores slides til hans foredrag An Inconvenient Truth, forsøger at finde frem til, hvordan PowerPoint bruges, i stedet for misbruges. Galloway udsendte i 2005 den kontroversielle dokumentarfilm Why Wal Mart Works; and Why That Drives Some People C-R-A-Z-Y, der fik stor opmærksomhed i amerikanske medier.
Outside the box
Til trods for misbruget af PowerPoint, er det klart, at programmet er kommet for at blive. Adskillige virksomheder og skoler verden over forsøger netop derfor at opfordre medarbejdere og studerende til at tænke 'outside the box', når der skal laves præsentationer. Bl.a. skal ansøgere til University of Chicago indsende fire kreative PowerPoint slides oveni standardansøgningen.
"Vi ønsker at have et fri-rum, hvor studerende kan sige, hvad de mener er vigtigt, i stedet for at dialogen altid er på skolens præmisser. For mig er det her bare fire stykker blankt papir. Du kan gøre, hvad du vil. Det kan være en præsentation. Det kan være poesi. Det kan være hvad som helst," siger Rose Martinelli, ansvarlig for ansøgninger, til netavisen Sydney Morning Herald.
Danske iværksættere til kamp mod dårlige PowerPoint-præsentationer
Den unge, danske iværksættervirksomhed SlideShop.com er også gået til kamp mod dårlige PowerPoint-præsentationer. Iværksætteren bag SlideShop.com er den anerkendte foredragsholder og forfatter Keld Jensen, der havde set alt for mange dårlige PowerPoint præsentationer til foredrag og møder. Derfra kom ideen om at lave et værktøj, der gør brugerne i stand til at bruge PowerPoint konstruktivt med figurer og grafer, der understøtter foredraget, i stedet for de evindelige punktopstillinger, der kan dræbe al energi og skabe en regulær gabe-epidemi.
"Virksomheder ved, at præsentationer er vigtige. De ved, hvad der skal kommunikeres. De kender den gyldne regel bag effektive PowerPoint præsentationer. Men de har ikke værktøjerne eller tiden til at skabe gode præsentationer," siger Keld Jensen.
Forhåbentlig kan det øgede fokus og de nye værktøjer, der er tilgængelige, sikre, at fremtidens PowerPoint præsentationer fremkalder færre gab og flere klapsalver end hidtil.
Relevant information
http://www.slideshop.com