09/06-11
-
Pressemeddelelse
Nyt firma outsourcer hjemmesider meget billigt
Et nyt firma, kaldet Smart-Sourcing.dk, sætter danske konkurrenter under pres, da de outsourcer hjemmesider til udlandet for en brøkdel af hvad danske udbydere kræver.
"Timelønnen hos danskere er så høj, at det er svært for almindelige mennesker og kommende iværksættere at få råd til noget så simpelt som en hjemmeside med et professionelt design. Men det kan du hos os", fortæller medejer Adam Dagnogo.
Firmaet fungerer som 'mellemstation' for kunden og udbyder, hvor den bedst egnede til den specifikke opgave findes i lande som fx Indien, Pakistan, Tjekkiet eller Brasilien.
"Fordi vi har afprøvet så mange forskellige udbydere, er vi sikre på at kvaliteten også er i top", fortæller Adam Dagnogo.
Men det er ikke kun hjemmesider, som det nye firma tilbyder:
"Vores partnerfirmaer har over 10 års erfaring med alt indenfor grafiske løsninger, programmering, søgemaskineoptimering og samt iPhone- og Android-applikationer, så der er mange forskellige opgaver, som især iværksættere kan få gavn af", siger medejer Mark B. Kjær.
Som start-tilbud giver firmaet 20% rabat på første opgave for kunder, som også 'Synes godt om' deres Facebook fanside.
Relevant information
http://www.smart-sourcing.dk