01/03-06
-
Pressemeddelelse
Smartguy følger flot resultat for 2004/05 op med ny butik
Med sit femte positive årsregnskab i træk har SmartGuy.dk bevist, at det er muligt at drive butik på internettet med overskud. SmartGuy.dk har siden maj 2000 solgt tøj til mænd via nettet. Nu får pigerne samme mulighed. SmartGuy.dk har nemlig fået en søster, SmartGirl.dk
SmartGuy.dk har i dag over 250.000 registrerede brugere - langt de fleste i Danmark, men der er også kunder i Sverige og Norge samt på Færøerne og Grønland. Typisk er kunderne mellem 15 og 35 år, men målgruppen går op til 45 år.
Et voksende sortiment af alle de kendte mærker har øget omsætningen år for år med den effekt, at SmartGuy.dk har kunnet forhandle sig til bedre priser hos leverandørerne og dermed tilbyde kunderne modetøj, hvor der kan være op til 75 procent at spare. På mærkevarer som Hummel og Levi's har SmartGuy.dk flere modeller til det halve af, hvad andre tøjbutikker forlanger.
PIGERNE VIL OGSÅ
Pigerne er også blevet opmærksomme på SmartGuy's fortrin, og firmaet har det sidste år fået mange opringninger og mails fra piger, som også ville kunne købe tøj på nettet. Det kan de nu: SmartGirl.dk har slået butiksdørene op på internettet.
- Vi vidste godt, at behovet var der, men vi ville først være rigtig gode til at håndtere SmartGuy. Det er vi nu, og nu har vi ansat et par piger med de rette kompetencer og har også opbygget et passende lager af pigetøj, siger adm. direktør Christian Kusk, SmartGuy.dk.
Erfaringerne fra SmartGuy.dk siger nemlig, at det er vigtigt at have et tilpas stort lager, så en ordre kan ekspederes samme dag og kunden får sine varer dagen efter. Derfor flyttede SmartGuy.dk tidligere i år til nyt domicil i Jyderup, hvor der er masser af plads til både herre- og pigetøj.
- Vores styrke er helt klart, at vi har så mange brugere, og at vi har et sortiment, der langt overgår, hvad du ser i de fleste tøjforretninger. Hos SmartGuy.dk er der mere end 6.000 varenumre at vælge imellem, og vi har alle de kendte mærker med, fortæller Christian Kusk, som forventer, at SmartGirl.dk om nogle år er lige så stor som brormand.
ØH, HVOR ER PRØVERUMMET?
For nogle virker det måske aparte at købe fx et par jeans på internettet uden at kunne prøve dem. Det er da også mest T-shirts og undertøj, der sælges flest enheder af, men der er faktisk også rigtig godt gang i salget af jeans og sko.
- Fordelen for kunden er jo, at han kan handle, når han har tid. Vi kan se, at butikken har flest besøg i tidsrummet kl. 18-22, og at mange kigger sig rundt på siderne i op til en halv time. Vil du have et par bukser, der bare passer, er der bogstaveligt talt mulighed for at se nærmere på varerne ved hjælp af meget store billeder. Kunden har selvfølgelig fuld returret, men det er kun 3-4 procent af de solgte varer, som kommer retur, oplyser Christian Kusk.
KULSORT BUNDLINJE
SmartGuy.dk fordoblede i sidste regnskabsår bruttofortjenesten til 7,3 mio. kr. og præsterede et resultat før skat på 3,7 mio. kr. Det var femte gang af fem mulige, at selskabet kom ud med sorte tal på bundlinjen. Ikke just hverdagskost for en internetbutik.
Christian Kusk etablerede SmartGuy.dk sammen med Jens Dalsgaard, NK Invest v/Nicolai Kærgård og Poul Kusk. De fire udgør stadig ejerkredsen.
- Vi kom godt fra start, fordi vi i de første år holdt meget øje med omkostningerne, samtidig med at vi alle havde jobs ved siden af. På den måde kom vi godt af sted og har i kraft af godt købmandskab skabt et levedygtigt butikskoncept, fastslår Christian Kusk.
Yderligere information:
Adm. direktør Christian Kusk, tlf. 59 20 70 75
Investor: NK Invest ApS, Nicolai Kærgård, tlf. 26 22 99 11
Relevant information
http://www.smartguy.dk