Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/09-08   -   Pressemeddelelse

SmartGuy.dk ikke ramt af lav-konjunkturen

Selskabet har i regnskabsåret 2007/08 haft en kraftig vækst i aktiviteten. Bruttofortjenesten i selskabet udgjorde DKK 27,5M, hvilket er en vækst på 89 % i forhold til året før. Overskuddet før skat udgjorde DKK 11,6M, hvilket kan sammenlignes med 2007/06 resultatet på DKK 5,7M, hvilket er en stigning på 104 % i forhold til året før.

"Vi har set stor fremgang for de eksisterende butikker SmartGuy.dk og SmartGirl.dk samtidig med at de nyere tiltag, relanceringen indenfor børnetøj - www.SmartKids.dk - samt lanceringen af det lidt dyrere modetøj på www.Deres.com, har fået en rigtig god start. Disse forretningsdivisioner kommer dog fra et noget lavere udgangspunkt. Men der forventes fortsat at kunne skabes pæne vækstrater herfra i de kommende år", udtaler direktør Nicolai Kærgaard.

- Men der er også behov for, at vi tjener penge, for hver en krone, vi tjener investeres i nye spændende aktiviteter. Lanceringer af nye websites og relanceringer af websites vil alt andet lige forøge varelageret og kræve mere markedsføring. Derudover er disse tiltag også særdeles ressourcekrævende rent ledelsesmæssigt samt omkostningstunge på medarbejdersiden i en periode op til lancering.

SmartKids (i Danmark www.SmartKids.dk) sælger både babytøj og børnetøj. Forretningen retter sig mod tre segmenter - Baby (0-2 år), Mini (2-8 år) og junior (8-16 år). Der forventes fortsat store investeringer i denne forretning.

Deres.com sælger lidt dyrere modetøj fra brands som Diesel, G-star, Converse, Miss Sixty, Energie, Everlast, Killah, Sparkz, Plus, Minimum, Sisters Point, Black International m.fl. Sitet retter sig mod den fashion krævende m/k, der konstant kræver fornyelse, originalitet og variation. Ledelsen har store forventninger til denne lidt højere profil indenfor modetøj på nettet.

Antallet af registrerede medlemmer i Club SmartGuy og Club SmartGirl er blevet forøget i indeværende år med pæne vækstrater. Ved aflevering af årsrapporten ligger antallet hhv. på 550.000 registrerede medlemmer for SmartGuy og 300.000 medlemmer for SmartGirl. Væksten i procent forventes at aftage noget, selvom der fortsat kan forventes en absolut pæn stigning i antallet - specielt i lande omkring Danmark. Der foretages stadig investeringer i forskellige typer markedsføring med forskelligt mål - men overordnet set er der fokus på indtægtsgenerende markedsføring. Selskabet har fokuseret på at indgå færre og større strategiske samarbejdsaftaler med længere løbetid.

Pressefotos: http://www.smartguy.dk/help/om_SmartGuy.asp

Relevant information

http://www.SmartGuy.dk



Pressekontakt


Firma

Stylepit A/S
Laplandsgade 4A
2300 København S, Danmark

  +45 22 30 86 06

http://www.stylepit.com

Modtag nyheder fra Stylepit A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater