Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/12-10   -   Pressemeddelelse

50 % bedre julehandel i forhold til sidste år

De danske julegavemodtagere kan se frem til at få bløde pakker i år. De tre online modeshop - smartguy.dk, smartgirl.dk og smartkids.dk melder om en stigning på 50 % i forhold til sidste års julehandel.

Mange danskere har været mere smarte i år. I stedet for at kaste sig ud i snekaos og glatte veje - har mange valgt at købe deres julegaver på nettet. Ifølge Dansk e-handelsanalyse, er det faktisk hver fjerde dansker der vil købe en eller flere julegaver på nettet i år. Det kan mærkes hos virksomheden SmartGuy A/S, der har travlt i disse dage. Julesalget er gået over alt forventning og overstiger sidste år med over 50 %. Der arbejdes derfor på højtryk og ekstra mandskab er kaldt ind for at sende alle de bløde pakker af sted.

Hvad er der i pakkerne?
Det er især de varme vinterstøvler og gummistøvler, der er et hit i går. Men mange kan også forvente sig gaver fra de lækre brands såsom Vila, Vero Moda, Humör, Hummel og Minymo - det er nogle af de store sællerter i år.
"Vi er meget positive over jul ehandl en, og er selvfølgelig gearet til at kunne klare det" , forklarer Direktør og medejer Nicolai Kærgaard" og fortsætter: "Dette års tal viser, at danskerne for alvor har set det gode i at handle online. De sparer tid, undgår julestress og så bliver pakken leveret lige til døren."

Alt er klaret
Dem der handler på nettet undgår kampen om parkeringspladsen, den lange kø ved kassen - men det betyder ikke at de nødvendigvis skal gå glip af den gode service, man kan opleve i butikkerne. Hos SmartGuy.dk, SmartGirl.dk og SmartKids.dk tilbydes der samtidig indpakning af julegaverne, og kundecentret hjælper kunderne pr. telefon, chat og e-mail med deres køb indtil kl. 21 hver dag. Julegaverne kan bestilles indtil den 20. december, og de kan byttes indtil den 9. januar. "Vi har de sidste år gjort meget ud af at skabe tryghed hos kunderne. Og vores kunder har erfaret at det virkelig er sikkert, men også nemmere at handle online - alt er klaret for dem.", afslutter Nicolai Kærgaard.

Kort om SmartGuy A/S

Nordens største fashionssites
SmartGuy A/S står bag internetbutikkerne SmartGuy.dk, SmartMen.dk, SmartGirl.dk samt SmartKids.dk, som i dag udgør nordens største fashionssites. Vores shops er 100 % internetbaseret, hvilket betyder at vi har skåret alle omkostninger til butik og manuel ekspedition væk. Besparelserne gives til kunderne, som kan finde de nyeste varer til favorable priser.

Over 10 års erfaring
SmartGuy A/S blev lanceret i år 2000. Det var under trange forhold, at butikken startede sit virke. I en lille kælder under en tøjbutik blev de første pakker sendt ud til vores kunder. Indtjeningen var minimal, men vi kunne holde skindet på næsen ved at have lave lønudgifter, ingen husleje samt minimale omkostninger til varelager. Vi brugte simpelthen butikkens varel ager, således at varen først blev indkøbt i samme øjeblik, som den var blevet solgt på SmartGirl .dk og SmartGuy.dk. Hver en krone som vi tjente de første par år, blev brugt på markedsføring og indkøb. Vores eget lager voksede stille og roligt, og det blev mere og mere tydeligt, at vi var ved at sprænge rammerne med det voksende varelager. I dag beskæftiger SmartGirl over 100 fuldtids medarbejdere samt en hel del studentermedarbejdere, der hjælper os efter skole.

E-mærket Gazelle
SmartGuy A/S har gennem tiderne modtaget en del forskellige priser - bl.a. er vi blevet Børsen Vækst Gazelle i 2007, 2008, 2009 og 2010, vi har modtaget prisen "Entrepreneur of the Year ", "Ivækst", "Årets vækstiværksætter " og vi har modtaget e-mærket fra Ehandelsfonden.

Relevant information

http://www.smartguy.dk


Pressekontakt


Firma

Stylepit A/S
Laplandsgade 4A
2300 København S, Danmark

  +45 22 30 86 06

http://www.stylepit.com

Modtag nyheder fra Stylepit A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater