13/04-12
-
Pressemeddelelse
SmartGuy A/S vinder Danmarks største markedsføringspris
Den 10. april 2012 blev den 21. uddeling af HBH prisen overrakt på Copenhagen Business School på Frederiksberg. Prisen er tidligere gået til blandt andet Stelton, Sticks'n'Sushi, DR programmet "Kontant", Claus Meyer og Christian Stadil. Men I år gik prisen til et pureplay - online-iværksætter-koncept - SmartGuy A/S - der står bag fashion webbutikkerne SmartGuy.dk, SmartGirl.dk, SmartKids.dk, SmartSport.dk, og tilsvarende sites i blandt andet Sverige, Norge, Tyskland, Rusland og Finland.
Begrundelsen for, at det netop var SmartGuy A/S, der skulle have prisen, blev begrundet af Lektor Mogens Bjerre fra CBS; "Vi vil gerne belønne en fremragende indsats for at forny én af Danmarks større detailhandelsbrancher, nemlig tekstilbranchen. Og vi tror faktisk, at valget vil blive bifaldet af mange, da der er tale om en virksomhed, der gennem målrettet arbejde har udviklet sig fra en lille, lokal spiller, til i dag at være en virksomhed, der er aktiv i adskillige markeder".
Sund fornuft og grundlæggende sundt købmandskab
"Danmark har mange dygtige tekstilvirksomheder, der baserer sig på egne mærker, men årets prismodtager er speciel ved, at det er en såkaldt multi-brand virksomhed, der handler med mange kendte brands. Virksomheden begyndte i ganske små kår, og har i dag vokset forbi en nettoomsætning på den kvarte milliard og beskæftiger mere end 200 medarbejdere". Forklarer Mogens Bjerre og fortsætter.
"Til trods for internetbaserede virksomheders tidligere erfaringer med cash burn rates - dvs. hvor hurtigt bruger vi de investerede midler - er årets prismodtager baseret på sund fornuft og grundlæggende sundt købmandskab, der betød, at hver en krone, der blev tjent, blev investeret i markedsføring og varelager. Og her er altså tale om en virksomhed, der overlevede dot.com boblens kollaps."
Internettet som kanal og medie
Mogens Bjerre uddyber begrundelsen - "Segmenterne har udviklet sig fra drenge og unge mænd, til piger og unge kvinder, videre til børn og nu også sport. Virksomheden har alene fokuseret på internettet som kanal og medie, og har kun i begrænset omfang brugt klassisk annoncering som markedsførings-redskab" Afslutter Mogens Bjerre.
"Vi har i mange år været nødsaget til at køre en stram performance baseret markedsføring strategi, hvor vi udelukkende har aktiviteter vi kan måle effekten af, og som givet os kunder i butikken. Det betyder at vi er blevet verdensmestre i at være til stede, der hvor vores næste kunde er, og udnytter internettets muligheder fuldt ud" forklarer Direktør for SmartGuy A/S, Nicolai Kærgaard i sin takketale.
Børsnotering forude
SmartGuy A/S har indenfor de sidste år, lanceret konceptet lokalt på over 10 forskellige markeder. Denne intensive internationaliseringsplan stiller i højere grad krav til kapital og likviditet. Derfor overtog ejerne bag SmartGuy A/S, tidligere på året, kontrollen med det børsnoterede selskab SCF Technologies. Det er hensigten, at SmartGuy A/S på sigt skal indlægges i SCF Technologies via en apportindskudstransaktion.
"Vi arbejder for tiden med prospekt og investorpræsentationer, så timingen for denne anerkendelse er helt perfekt" udtaler den stolte Direktør Nicolai Kærgaard.
Om HBH prisen:
HBH Prisen har været uddelt siden 1992, hvor Danmarks Turistråd som den første organisation modtog prisen. Prisen gives til en person, virksomhed eller organisation, privat eller offentlig:
- Som i sin markedsføring af et produkt eller en idé har gjort sig særligt bemærket via en gennemtænkt analyse og kreativ strategi, og hvor en original kombination af tanker, ord og billeder i formidlingen har skabt en unik dialog mellem afsender og modtager. Det
er endvidere en betingelse, at den præmierede person, virksomhed eller organisation har udvist et højt mål af etik, både i sin handel og markedsføring.
###
Yderligere information:
Direktør Nicolai Kærgaard, tlf. 26 22 99 11
Direktør Christian Bjerre Kusk, tlf. 28 56 37 52
###
Kort om SmartGuy A/S
Nordens største fashionsites
SmartGuy A/S står bag internetbutikkerne SmartGuy.dk, SmartMen.dk, SmartGirl.dk, SmartKids.dk og SmartSport.dk, som i dag er lanceret i Danmark, Sverige, Norge, England, Tyskland og Rusland. Alle shops er 100 % internetbaseret, hvilket betyder, at man har skåret alle omkostninger til butik og manuel ekspedition væk. Besparelserne gives til kunderne, som kan finde de nyeste varer til favorable priser.
Over 10 års erfaring
SmartGuy A/S blev lanceret i år 2000 af Christian Kusk og Nicolai Kærgaard. Det var under trange forhold, at butikken startede sit virke. I kælderen under butikken "Poul Kusk" blev de første pakker sendt ud til kunderne. Indtjeningen var minimal, men de kunne holde skindet på næsen ved at have lave lønudgifter, ingen husleje samt minimale omkostninger til varelager. Man brugte simpelthen butikkens varelager, således at varen først blev indkøbt i samme øjeblik, som den var blevet solgt på SmartGuy.dk. Hver en krone som man tjente de første par år, blev brugt på markedsføring og indkøb. Lageret voksede stille og roligt, og det blev mere og mere tydeligt, at man var ved at sprænge rammerne med det voksende varelager. I dag beskæftiger SmartGuy A/S over 200 fuldtids medarbejdere samt en hel del studentermedarbejdere.
E-mærket Gazelle
SmartGuy A/S har gennem tiderne modtaget en del forskellige priser - bl.a. er de blevet Børsen Vækst Gazelle i 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011, har modtaget prisen "Ivækst", Årets vækstiværksætter, Entrepreneur of the Year Sjælland og har e-mærket fra E- handelsfonden.
Relevant information
http://www.smartguy.dk