Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-12   -   Pressemeddelelse

Rekordregnskab fra SmartGuy A/S

SmartGuy A/S har netop offentliggjort det seneste årsregnskab, som for femte år i træk viser fremgang både på omsætning og bruttoresultat.

Gennem de seneste fem år har den sjællandske Gazelle-virksomhed og vinder af E-handelsprisen 2012 oplevet mere end en tredobling af omsætningen.

Alene i seneste regnskabsår 2011/2012 er omsætningen hos SmartGuy steget med ikke mindre end 43 pct. Væksten har været accelererende hen over året, hvor årsregnskabets sidste måned, juni 2012, viste en vækst på godt 60 % i forhold til juni 2011.

Det skyldes i høj grad tidligere års investeringer i udenlandske markeder, som nu giver afkast. Men hjemmemarkedet er også godt med.

Verdens bedste kundeservice er nøglen til succes
SmartGuy driver bl.a. også SmartGirl, SmartSport og SmartKids, hvor den største omsætning og fremgang især skal findes i SmartGuy og SmartGirl.

- Vores regnskab afspejler i den grad, at vi har haft fokus på vækst gennem effektivisering, aggressiv ekspansion i udlandet og markedsføring. Samtidig har vi haft succes med at værne om vores kunderelationer blandt andet med en kraftig satsning på, at kunne tilbyde det vi kalder 'Verdens bedste kundeservice'. Alt i alt har det givet os en unik markedsposition, siger direktør Nicolai Kærgaard fra SmartGuy.

Kvaliteten af kundeservicen måles løbende, og på den uafhængige hjemmeside Trustpilot har SmartGuy.dk opnået en rating på 9,1 ud af et maksimum på 10 point, hvilket svarer til niveauet 'Perfekt'.

Fokus på vækst og fremgang
Samlet set blev omsætningen for året 2011/2012 rekordstor på 340 millioner kr., men allerede nu forventes det, at omsætningen for det igangværende regnskabsår 2012/2013 bliver på omkring 450 millioner kr.

SmartGuy arbejder bl.a. med vækststrategi om at få fodfæste på bl.a. det tyske, russiske, finske og hollandske marked. De nye markeder vil betyde et kæmpe boost for den sjællandske virksomhed, som forventer at tredoble den samlede omsætning i løbet af de kommende år. I det netop offentliggjorte årsregnskab svarer omsætningen uden for Danmark til 32% af den samlede omsætning.

SmartGuy har i 2011/2012 udvidet sortimentet gennem leverandøraftaler med en række stærke brands som Gant, Tommy Hilfiger Sport og Henri LLoyd.

Yderligere information:

Direktør Nicolai Kærgaard, tlf. 26 22 99 11
Direktør Christian Bjerre Kusk, tlf. 28 56 37 52

###

Kort om SmartGuy A/S
SmartGuy er en europæisk udbyder af modetøj på internettet med en førende position i Norden opnået gennem kontinuerligt fokus på profitabel vækst. SmartGuy A/S er blevet kåret som vækstgazelle seks år i træk af Dagbladet Børsen, og er blandt andet blevet hædret med E-Handelsprisen flere gange for sit stærke købmandskab og unikke position i markedet. SmartGuys varesortiment omfatter tøj, sko, sportstøj og -udstyr, personlig pleje og diverse accessories, der relaterer sig til tøjmode. SmartGuy henvender sig til et bredt udsnit af forbrugere i hele Europa.

SmartGuy forhandler omkring 1.000 mærker, har mere end 1.500.000 registrerede brugere, over 200 fastansatte og ungarbejdere og eget lager og kontor på ca. 10.000 kvm. i Jyderup på Sjælland. SmartGuy sælger sine varer til kunder over det meste af Europa, men hovedparten af SmartGuys omsætning fortsat stammer fra salg til kunder i Danmark. Udover i Danmark, har SmartGuy etableret lokale hjemmesider, lokale kontorer eller egentlige datterselskaber i Sverige, Norge, Tyskland, England, Rusland, Holland, Polen og Finland. Ledelsen har iværksat en vækststrategi, som forventes at øge investeringsbehovet i yderligere personale, markedsføring, varelager og andre driftsaktiver. Ledelsen har store forventninger til de stordriftsfordele, der kan forventes opnået ved at være til stede på en række internationale markeder. Dette gælder både inden for indkøb, hvor større indkøb sædvanligvis fører til bedre indkøbspriser - men også inden for markedsføring og distribution, hvor SmartGuys eksisterende koncepter og samarbejdsrelationer kan skaleres på tværs af grænser.

Relevant information

http://www.smartguy.dk



Pressekontakt


Firma

Stylepit A/S
Laplandsgade 4A
2300 København S, Danmark

  +45 22 30 86 06

http://www.stylepit.com

Modtag nyheder fra Stylepit A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater