16/11-12
-
Pressemeddelelse
Markedets reaktion på SmartGuys børsnotering
Efter de første handelsdage på Børsen viser SmartGuy, at der har været efterspørgsel efter investeringsmuligheder i dansk onlinehandel. Handlen er gået over forventning, og udbuddet er nu lukket tidligere end planlagt.
Mens krisen har raset og mange aktieselskaber har fået barberet store dele af deres værdier af, er dansk onlinehandel stødt og roligt vokset. Det belønnes nu af markedet i form af en kurs på SmartGuy-aktien i løbet af de første timer af handlen, der ligger over udbudskursen på 2,40. Udbuddet er gået så strygende, at man har valgt af lukke udbuddet før tid, og det understreger potentialet i SmartGuy-aktien.
Udbuddet har omfattet 51.000.000 stk. aktier à DKK 1 fordelt på 45.000.000 stk. nye aktier og yderligere op til 6.000.000 stk. nye overallokeringsaktier i henhold til overallokeringsretten (som beskrevet i det offentliggjorte Prospekt). Aktierne var udbudt til kurs DKK 2,40 pr. aktie. Udbuddet blev mødt med stor investorinteresse, og ved den førtidige lukning af tegningsperioden den 15. november 2012 kl. 17.00 var udbuddet væsentligt overtegnet.
SmartGuy befinder sig midt i den globale megatrend, der hedder onlinehandel, og dette potentiale er stadig enormt, vurderer flere eksperter. Lige nu er SmartGuys store potentiale udviklingen i onlinehandel syd for Danmark. Hvor de nordiske lande tidligt har drevet udviklingen, er de nu ved at komme med længere sydpå, og her satser virksomheden stærkt på at være med.
"Vi glæder os over den store interesse investorer har vist for SmartGuy og dermed den vækststrategi, der nu skal eksekveres på", fortæller Nicolai Kærgaard.
"Vi kan se, at det er meget nemmere at få kunder til at handle online nu end for ti år siden. Vi er nu i stand til at få op til tre gange så mange af vores besøgende på vores sites til at handle, end da vi startede i de glade dot-com-dage. Det skyldes, at kunderne har fået tillid til onlinehandel, de kender deres rettigheder og forventer at få deres varer lynhurtigt - og vi skuffer dem ikke," fortæller Nicolai Kærgaard.
"Salg af tøj på Internettet er stille og roligt blevet mainstream efter at være blevet erklæret en død sild efter IT-boblens brist i 2000", fortsætter Nicolai Kærgaard. Det har været manges holdning, at forbrugere altid ville foretrække at se og prøve tøj, inden de beslutter sig, men den analyse er blevet gjort til skamme. En rapport fra analyseinstituttet EuroMonitor vurderer, at tøjsalg på Internettet i Europa nu står for en omsætning på DKK 131 mia. kr. årligt. Online salg af tøj udgør stadig blot ca. 4,4 pct. af det samlede tøjsalg i Europa, hvilket peger på et enormt uudnyttet potentiale for SmartGuy.
Yderligere information:Direktør Nicolai Kærgaard, tlf. 26 22 99 11,
Direktør Christian Bjerre Kusk, tlf. 28 56 37 52
###
Kort om SmartGuySmartGuy A/S ("SmartGuy" eller Selskabet") er en europæisk udbyder af modetøj på internettet med en førende position i Norden opnået gennem kontinuerligt fokus på profitabel vækst. SmartGuy A/S er blevet kåret som vækstgazelle seks år i træk af Dagbladet Børsen, og er blandt andet blevet hædret med E-Handelsprisen flere gange for sit stærke købmandskab og unikke position i markedet. I 2012 fik SmartGuy en 2. plads ved den europæiske E-handelspris. SmartGuys varesortiment omfatter tøj, sko, sportstøj og -udstyr og diverse accessories, der relaterer sig til mode. SmartGuy henvender sig til et bredt udsnit af forbrugere i hele Europa.
SmartGuy forhandler omkring 1.000 mærker, har mere end 1,5 mio. registrerede brugere, over 200 fastansatte og ungarbejdere og eget lager på ca. 10.000 kvm. i Jyderup på Sjælland. SmartGuy sælger sine varer til kunder over det meste af Europa, men hovedparten af SmartGuys omsætning stammer fra salg til kunder i Danmark. Udover i Danmark, har SmartGuy etableret lokale kontorer, egentlige datterselskaber i, eller hjemmesider rettet mod Sverige, Norge, Tyskland, England, Rusland, Holland, Polen, Østrig og Finland. Ledelsen har iværksat en vækststrategi, som forventes, at øge investeringsÂbehovet i yderligere personale, markedsføring, varelager og andre driftsaktiver. Ledelsen har store forventninger til de stordriftsfordele, der kan forventes opnået ved at være til stede på en række internationale markeder. Dette gælder både inden for indkøb, hvor større indkøb sædvanligvis fører til bedre indkøbspriser - men også inden for markedsføring og distribution, hvor SmartGuys eksisterende koncepter og samarbejdsrelationer kan skaleres på tværs af grænser.
Relevant information
http://www.smartguy.dk